Uindviet jord

Bemærkelsesværdig debut om Agnes Magnusdottir, som var den sidste, der blev henrettet på Island i 1830. Var hun virkelig ond, eller blev hun uskyldigt dømt? Hannah Kent skriver godt og anvender forskellige perspektiver, så man kommer ind under huden på Agnes og fornemmer den barske islandske natur. For læsere, der efterspørger en god roman med stærke kvindeportrætter og store følelser.

Som uægte barn, forladt af sin mor og overladt til sognets nåde har Agnes haft en hård opvækst i Island i begyndelsen af 1800-tallet. Hun bliver tjenestepige og har en række forskellige pladser, indtil hun er i begyndelsen af 30'erne og bliver dømt for drab på to mænd, hvoraf den ene er hendes elskede. Indtil dødsstraffen kan blive eksekveret, bliver Agnes sendt i forvaring hos en familie, der nødtvunget tager imod en morderske og skyr hende med alle midler. En ung hjælpepræst bliver udpeget til at sørge for Agnes' religiøse og moralske habitus i den sidste tid, og stykkevis og delt fortæller Agnes sin historie til først præsten og siden familien. Som læser sidder man med hjertet i halsen og håber til det sidste på, at det uundgåelige ikke vil ske.

Australske Hannah Kent (f. 1985) debuterer med denne flotte roman, som giver mindelser til såvel Atwoods Alias Grace, Svendsens Unn fra Stjernestene, Wassmos Dinas bog og Baldurdottirs romaner om Karitas.

Fascinerende og fængslende roman om en islandsk kvindes slidsomme, lidenskabelige og dramatiske skæbne. Kan og vil blive læst bredt.

Læs hele vurderingen