Nina Bolt har tidligere udgivet eventyrfortællingen: Rejsen til Albion, 1977, fremtidsromanen: Kærlighedens kimære, 1987, bidrag i novellesamlinger, samt under pseudonymet Hanna Manush: Imago:en fortælling..., 1982. Ukendt herre i landskab er en samling på 12 eksotiske fortællinger, der varierer med hensyn til tid og sted. Fælles for dem er den lidenskab, som personerne besidder, enlidenskab der har forskelligt objekt, og som kommer til udtryk på mange særprægede måder. Hovedparten af personerne er mænd, midaldrende, reserverede, anonyme. Bag den lukkede facade gemmer de påde særeste lyster og drømme. Derved bliver forsideillustrationen af den belgiske surrealist René Magritte en slags nøgle til samlingen. Nina Bolt er en habil ordkunstner, der formår at beskrivesåvel det golde og kolde, som det frodige surreelt drømmeagtige. En udvidelse af perspektivet opnås gennem det bevidste synsvinkelskift fra en enkelt person til vekslen mellem flere personer. Deter ikke en lettilgængelig novellesamling. Fortællingerne kræver et vist koncentreret nærvær af læseren, men investeres dette, får man oplevelser og noget at tænke over.