Bøger / faglitteratur

Ukendt land : et essay om digtning, virkelighed og medier


Beskrivelse


En lystrejse i den danske lyrik og prosas mindre kendte krinkelkroge baseret på interviews, læsninger og reportager. Rummer bl.a. interview med forfatterne Katarina Lewkovich, Nicolaj Stochholm og Liselotte Gabriel Pedersen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. maj 2012

af

af

Jens Hjøllund

d. 22. maj 2012

Alle med interesse for dansk samtidslitteratur og kulturpolitik vil kunne blive bekræftet, henholdsvis provokeret af Flemming Andersens polemiske essay.

I sit personlige og debatterende essay tager journalisten Flemming Andersen temperaturen på dansk litteratur, kritik og kulturpolitik, som han har oplevet det gennem de seneste år. Konklusionen på hans reportager fra den danske litteraturscene og møder med både forfattere og kritikere er, at den kunstnerisk ambitiøse og såkaldt smalle litteratur - og ikke mindst lyrikken - er blevet marginaliseret og forvist til undergrunden og de små, idealistiske forlag. "Jeg mangler det storladne, det vilde og oprørske, det prometheuske i dansk samtidslitteratur" lyder forfatterens diagnose, og årsagen finder han ikke mindst i forlagenes og mediernes populisme og markedsføring af forfatteren frem for indholdet. Alternativet til tidens minimalistiske litteratur indkredser forfatteren gennem en række små interviews med forfattere som Bo Reinholdt, Nicolaj Stochholm, Karen Marie Edelfeldt, Ida Marie Hede og Lene Henningsen.

Et andet kritisk debatindlæg om litteratur, kritik og formidling finder man i Mikkel Thykier: Over for en ny virkelighed, 2011.

Et kritisk essay om dansk litteratur, kulturjournalistik og forlagspolitik der er egnet til at skabe debat i kraft af sine meget personlige synspunkter og stærkt markerede sym- og antipatier.