Bøger / skønlitteratur / krimi

Ukendt land : krimi


Beskrivelse


Krimi. En 400 år gammel lungepest truer verden med en mulig pandemi. Og i Central Park stikkes en ung mor brutalt ned. Er der en sammenhæng? Virologen Martin og arkæologen Emma forsøger at udrede trådene i det snørklede mysterium.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. mar. 2020

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 3. mar. 2020

En 400 år gammel lungepest truer med at kaste verden ud i en pandemi. Virologen Martin Henderson og arkæologen Emma Fitzgerald udreder de snørklede tråde i et mysterium bl.a. med ingredienser som skjulte gravkammere, oldgamle hulemalerier og et mord på en mor i centralpark. For dig som søger en krimi med international og aktuel højspændt spænding!.

Et dykkerpar bliver indlagt i New York med symptomer på det, som ligner en gammel form for lungepest. Og i Central Park bliver en ung mor brutalt stukket til døde for øjnene af sine børn. To begivenheder tilsyneladende uden nogen umiddelbar sammenhæng, men måske hænger de forskellige begivenheder alligevel sammen i et mysterium som udvikler sig hastigt? Virologen Martin Henderson kæmper nu med at få udvundet nok antibiotika til New York million-store befolkning. Som makker har han arkæologen Emma Fitzgerald og sammen er de også tilknyttet dykkerkonsortiet Catch, som finder vraget af en gammel fuldrigger. Og måske skal endnu en tråd i mysteriet findes for 200 år siden i en straffekoloni i Australien, hvor en guvernørdatter måske også spiller en rolle? Virologen Henderson er også hovedperson i Lohmans Under overfladen.

Spændende og underholdende krimi, hvor man som læser skal holde tungen solidt placeret midt i munden for at hitte rede i det snørklede mysterium.

En anden spændingsbog med skræmmende epidemier er fx Abbotts hemmelighed.