Ukendt under den samme måne

Her tyve år efter debuten med City Slang gør Søren Ulrik Thomsen med denne udgivelse en foreløbigt status over sit forfatterskab. Titlen Skriftlige arbejder er fællesbetegnelsen for forfatterskabets syv bøger, der med de originale omslag og ens format er lagt ind i en gedigen papkassette, forsynet med vignetter af kunstneren Knud Odde. I virkeligheden er der altså tale om SUT's samlede skrifter - fem digtsamlinger og de to poetik- og essaybind Mit lys brænder og En dans på gloser - men titlen og det faktum at bøgerne rent fysisk optræder separat, og ikke samlet i ét digert bind, understreger at dette nok er et afsluttet "værk", men samtidig en markering af forfatterskabets karakter af udvikling og proces. Begreberne tid og forgængelighed er grundmotiver i SUT's forfatterskab og læst i sammenhæng er det netop påfaldende hvor indbyrdes forskellige digtsamlingerne er og hvordan hans metapoetiske overvejelser i poetikkerne afrunder en fase og kaster lys over det allerede skrevne, samtidig med at de åbner op mod noget nyt. SUT er et monument i moderne dansk poesi: citeret, beundret, efterlignet, men denne smukke udgivelse, (som DK5 ubønhørligt vil skille ad!), viser udover monumentet også et levende, uafsluttet "work in progress".

Læs hele vurderingen

Debutsamlingen fra 1981, City Slang, placerede Søren Ulrik Thomsen som en af de interessante og velformulerede nye digtere, som et lovende talent. I den nye bog fortsætter Thomsen med en rækkegode digte fra storbyens rastløse, febrilske og fremmedgørende univers, hvor han fantasifuldt omplanter sine sansninger til ord. Midlet er billeder ladet med paradokseffekt og kraftigeassociationsspring, en teknik som er kendt fra surrealistisk og ekspressionistisk digtning. Denne nye bog er et godt follow-up til debut'en, men røber også nogle svagheder. Således er der i bogenen række korte titelløse digte af aforistisk karakter, som simpelthen ikke siger ret meget og i visse af de mere komplicerede digte savnes den bearbejdning og eventuelle lagring, som kunne giveThomsen lejlighed til helt at få hold på helheden i digtene og undgå et vist touch af smartness og artisteri, som kan irritere. Han har i øvrigt selv formuleret en slags poetik: ikke hældevirkeligheden på digte/ikke hælde digtepå virkeligheden/hare skrive digte/virkelige digte.

Læs hele vurderingen