Bøger / faglitteratur / disputatser

Ulovligt tilvejebragte beviser i straffeprocessen


Beskrivelse


INDHOLD:
Kapitel 1.
6.2 Argumenter for eksklusion.
6.2.1 Øget brug af eksklusionsinstrumentet indfører ikke nødvendigvis.
"amerikanske.
tilstande.
7.1 Argumenter for eksklusion.
7.1.1 Beviseksklusion kompenserer tiltalte for dennes rettighedstab og.
understreger.
rettighedens betydning.
7.2 Argumenter imod eksklusion.
7.2.1 Tiltaltes krænkede rettigheder forvandles til en ret til at begå.
Om afhandlingen.
kriminalitet på.
ofrenes bekostning.
7.2.2 Eksklusion er overdreven kompensation.
7.3 Konklusion.
8. Samlet konklusion.
Kapitel 3:
Lovgivning om ulovligt tilvejebragte beviser er spredt og.
ustruktureret.
1. Domstolene har kompetencen til at vurdere, om politiets.
efterforskningsskridt er lovlige, jfrpl § 746, stk 1.
1. En analyse af ulovligt tilvejebragte beviser er både teoretisk og.
1.1 Domstolene skal ikke blande sig i selve efterforskningen.
1.2 Retten skal kun kontrollere legaliteten af politiets efterforskning.
1.3 Rettens kompetence efter § 746, stk 1 er sandsynligvis betinget af.
parternes.
1.4 Vanskeligt at afgrænse rettens kompetence efter § 746, stk 1 over for.
statsadvokatens.
kompetence i politiklagesager.
2. Retten har sandsynligvis kompetencen til at afgøre uenighed mellem.
parterne om omfang og form af alle typer af bevisførelse, jf rpl § 837.
stk1 og 2.
praktisk relevant.
2.1 Forsvareren og anklageren er antagelig ligestillet med hensyn til at.
gøre indsigelser.
over for bevisførelsen.
2.2 Usikkert om retten har kompetence til ex officio at ekskludere.
ulovligttilvejebragte.
3. Uensartet regulerering af indgreb, som politiet foretager uden rettens.
kendelse for ikke at forspilde formålet med indgrebet.
3.1 Uhensigtsmæssigt at alle periculum in mora indgreb ikke efterfølgende.
skal forelægges.
retten til godkendelse.
2. Afhandlingens sigte er at bidrage med en detaljeret og systematisk.
3.2 Københavns Byret fandt betænkningens forslag for vidtgående.
3.3 Byrettens argumentation er næppe holdbar.
3.4 Kun hemmelige indgreb skal indberettes til Justitsministeriet ved.
manglende.
godkendelse.
3.5 Ingen stillingtagen til konsekvensen af manglende godkendelse.
4. Rpl § 791, stk 3 pålægger politiet at destruere materiale, som.
tilvejebringes ved indgreb i meddelelseshemmeligheden over for præster.
læger, forsvarere og advokater.
4.1 Uforsætlig tilvejebringelse af materiale er også omfattet af § 791.
fremstilling af ulovligt tilvejebragte beviser.
stk3.
4.2 Ulovligt tilvejebragte beviser eller tilfældighedsfund ?
4.3 § 791, stk 3 er en eksklusionsregel.
5. Oplysninger og materiale tilvejebragt ved ulovlige legemsindgreb skal.
destrueres, jf rpl § 792f, stk 3.
6. Retten til fair trial begrænser brugen afulovligt tilvejebragte.
beviser,jf EMRK art 6, stk 1.
6.1 Usikkert om subsumtion under art 6, stk 1 eller stk 2.
6.2 Der skal sondres mellem overtrædelser af EMRK og anden national ret.
6.3 Kun sparsom EMD praksis om ulovligt tilvejebragte beviser.
3. Afgrænsning.
7.Tilfældighedsfund er reguleret i detaljer i § § 789 & 800.
7.1 Rpl § 789 regulerer tilfældighedsfund tilvejebragt ved indgreb i.
meddelelses.
hemmeligheden.
7.1.1 § 789 blev indført for at fjerne politiets incitament til at.
tilvejebringe falske.
tilfældighedsfund.
7.1.2 Med indsættelsen af stk 3 er forbuddet mod anvendelse af.
tilfældighedsfund.
ikke længere absolut.
3.1 Fokus er på regler, der regulerer anvendelsen af ulovligt.
7.2 Rpl § 800 regulerer tilfældighedsfund tilvejebragt ved ransagning.
7.3 Ingen regulering af tilfældighedsfund tilvejebragt ved andre.
tvangsindgreb.
7.4 Sammenfatning af tilfældighedsfund.
8. Sammenfatning af kapitlet.
Kapitel 4:
Retspraksis om beviser tilvejebragt ved ulovlige tvangsindgreb.
1. Kapitlets struktur.
1.1 Tvangsindgreb reguleres af tre typer regler.
1.1.1 Hvis alene de formelle kompetenceregler er krænket, kunne indgrebet.
tilvejebragtebeviser, og ikke på regler, der regulerer.
have været lovligt gennemført.
1.1.2 At politiet har tilsidessat regler for tvangsindgrebets udførelse.
kan forringe bevisets pålidelighed.
1.1.3 Hvis de materielle regler er krænket, kunne tvangsindgrebet ikke.
være lovligt gennemført.
2. Retspraksis om beviser tilvejebragt ved ulovlig ransagning. Rpl kapitel.
73.
2.1 Retterne admitterer som udgangspunkt beviser tilvejebragt i strid med.
kompetence.
2.1.1 Til hovedreglen gælder antageligt den undtagelse, at beviserne.
bevistilvejebringelsen.
bliver ekskluderet, hvis politiet planlagt og forsætligt har omgået.
reglerne.
2.1.2 Sammenfatning.
2.1.2.1 Retten lægger afgørende vægt på grovheden af politiets retsbrud.
2.1.2.2 Retten lægger vægt på bevisets betydning.
2.1.2.3 Retten lægger vægt på alvoren af den påsigtede kriminalitet.
2.1.3 Sammenfatning.
2.2 Tilsidesættelse af regler for fremgangsmåde medfører som udgangspunkt.
ikke beviseksklusion.
2.2.1 § 798, stk 1- 3 giver retningslinier for, hvorledes politiet skal.
3.2 Lovligt tilvejebragte beviser inddrages i begrænset omfang.
gennemføre en ransagning.
2.2.2 Den foreliggende retspraksis vedrører kun mere bagatelagtige.
tilsidesættelser.
2.2.3 Sammenfatning.
2.3 Ingen nyere retspraksis hvor de materielle regler er tilsidesat.
2.3.1 Ransagning og beslaglæggelse ophæves, hvis de materielle betingelser.
ikke er.
2.3.2 Beviser tilvejebragt ved materielt ulovlige tvangsindgreb kan have.
træk til.
fælles med tilfældighedsfund.
3.3 Afhandlingen inddrager udelukkende beviser, som benyttes i forbindelse.
3. Retspraksis om beviser tilvejebragt ved ulovlige eller uhensigtsmæssigt.
gennemførte konfrontationer og fotoforevisninger. Rpl § 745, stk 3.
3.1 Ændring af § 745, stk 3 styrker forsvarerens stilling.
3.2 Retterne admitterer i de fleste tilfælde konfrontationsbeviser, selvom.
tilvejebringelsen har forøget deres upålidelighed.
3.3 Sammenfatning.
3.4 Forslag de lege ferenda til bevisbyrderegel.
4. Kun sparsom EMD praksis om ulovligt tilvejebragte beviser.
4.1 Schenksagen vedrører et bevis tilvejebragt i strid med national ret.
4.1.1 Faktum og dom.
med straffesager.
4.1.2 Bevisets betydning for domfældelsen, og tiltaltes mulighed for at.
imødegå beviset er afgørende.
4.1.3 Uden betydning at admission af beviset fortsætter krænkelsen.
4.2 Khansagen vedrører et bevis tilvejebragt i strid med konventionen.
4.2.1 Faktum og dorn.
4.2.2 Bevisets betydning mindre afgørende, end Schenksagen giver anledning.
til at forvente.
4.2.3 Karakteren af den konkrete ulovlighed kan muligvis i sig selv.
indebære, at admission af beviset strider mod art 6, stk 1.
4.2.4 Afgørende om tiltalte har adgang til at imødegå beviset.
3.4 Fokus er på beviser, som politiet har tilvejebragt.
4.3 Sammenfatning.
4.4 Sammmenligning med dansk retspraksis.
Kapitel 5.
Retspraksis om beviser tilvejebragt ved ulovlige vidneafhøringer.
1. Videoafhøringer af børn i seksualsager.
1.1 Tidligere admitterede danske domstole som hovedregel videoafhøringer.
afbørn i seksualsager.
1.2 Videoafhøringen ekskluderes, hvis mistænkte ikke har været.
repræsenteret under afhøringen.
1.3 Højesteret har nu fundet, at sigtede via en monitor har ret til at.
3.5 Norsk teori og retspraksis og menneskeretsorganernes praksis inddrages.
overvære politiets.
videoafhøring af børn.
1.4 Højesteret afviser, at retningslinierne i U 2000.1327HK gælder for.
afhøringer, som er gennemført før denne afgørelse.
1.5 Usikkert om Højesterets krav til videoafhøringer er i overensstemmelse.
med tidligere.
gældende og anbefalet praksis.
1.6 Sigtede skal kort tid efter videoafhøringen have lejlighed til at.
gennemse optagelsen.
1.7 Retterne ekskluderer videoafhøringer, selv om politiet har orienteret.
i det omfang, det er relevant.
sigtede om indholdet af afhøringen.
1.8 Tiltalte hæfter muligvis i højere grad for sin forsvarers undladelser.
end for en tilkaldt advokats undladelser.
1.9 En nærtståendes tilstedeværelse i afhøringslokalet medfører ikke i sig.
selv, at video.
afhøringen ekskluderes.
1.10 Foreløbig sammenfatning.
1.11 Højesteret nævner ikke eksplicit EMRK art 6 i sagerne om videoafhøring.
1.11.1 Hovedregel og tre undtagelser.
1.l 1.2 Det er omtvistet, om art 6, stk 3, litra d i visse tilfælde kræver.
3.6 Tilfældighedsfund behandles kun i begrænset omfang.
eksklusion af vidneforklaringen.
1.11.3 Sammenfatning.
1.12 Menneskerettighedsorganernes praksis om videoafhøringer er meget.
begrænset.
1.12.1 Kommissionen afviser, at art 6, stk 3, litra d er krænket i.
Lindqvistsagen.
1.12.2 Foreløbig sammenfatning af Lindqvist sagen.
1.12.3 Domstolen fmder ikke, at art 6, stk 3, litra d er krænket i sagen.
SNv Sweden.
1.12.4 Foreløbig sammenfatning af SN sagen.
4. Emnet hører først og fremmest under straffeprocessen.
1.12.5 Verdam v Holland.
1.13 Endelig sammenfatning af menneskeretsorganernes praksis om.
videoafhøringer.
2. Vidneforklaringer tilvejebragt ved plea bargaining.
2.1 Det er usikkert, i hvilken udstrækning plea bargalning arrangementer.
erlovlige.
2.2 Højesteret afviste på grund af brug af plea bargalning, at sigtede.
kunne føres som.
vidne i medgerningsmændenes sag.
2.3 Højesteret giver strafnedsættelse som modydelse for forklaring om.
5. Afhandlingen bygger på fire antagelser.
nedgerningsmænd.
3. Afhøring af nærtstående uden forudgående orientering om ret til.
tavshed.Overtrædelser af rpl § 753, jf § 173, stk 1, og § 171, stk 1.
3.1 Beviser tilvejebragt i strid med § 753 skal som udgangspunkt.
ekskluderes.
3.2 Reglen om, at ulovligt tilvejebragte forklaringer fra nærtstående skal.
ekskluderes.
gælder ikke i alle tilfælde.
3.2.1 Når betingelserne i § 171, stk 3 er opfyldt, tillader retterne.
dokumentation.
6. Afhandlingen søger at besvare syv hovedspørgsmål.
af ulovligt tilvejebragte rapportforklaringer fra nærtstående.
3.2.2 § 171, stk 3 finder kun anvendelse i meget alvorlige sager.
3.2.3 Retspraksis, som tillader dokumentation af afgørende.
vidneforklaringer fra.
nærtstående, er på kollisionskurs med art 6, stk 3, litra d.
3.3 Iagttagelse af § 752, stk 1 overflødiggør ikke nødvendigvis § 753.
3.4 Det nærtstående vidne er anmelder.
3.5 Sammenfatning.
4. Beviser tilvejebragt ved brud på en tavshedspligt.
4.1 I følge den norske Høyesterett skal domstolene ekskludere beviser, som.
7. Spørgsmålene søges blandt andet besvaret gennem en retsdogmatisk.
er tilvejebragt i strid med en tavshedspligt.
Kapitel 6.
Retspraksis om beviser tilvejebragt ved ulovlige afhøringer af sigtede.
1. Formålet med de regler, der er overtrådt, er at forhindre urigtige.
og/eller selvinkriminerende forklaringer.
1.1. Struktur.
1.2. Retten til tavshed er en del af retten til ikke at blive tvunget til.
at skulle inkriminere sig selv.
Lovens udgangspunkt er, at dokumentation af politirapport eller afhøring.
afden rapportoptagne betjent ikke må finde sted, jf § 877, stk. 3.
analyse af retspraksis.
2. Brug af løfter, urigtige foregivender eller trusler for at få sigtede.
til at udtale sig.
Overtrædelser af rpl § 752, stk 3 og EMRK art 6, stk 1.
2.1 Formålet med § 752, stk 3 var at afskaffe inkvisationsprincippet.
2.2 Brug af urigtige foregivender kan resultere i bevisekslusion.
2.3 Brug af trusler kan resultere i bevisekslusion.
2.4 EMD praksis om forklaringer tilvejebragt i strid med tiltaltes ret til.
ikke at blive tvunget til at inkriminere sig selv.
2.4.1 Anklagemyndigheden må ikke anvende beviser, som er tilvejebragt.
ved brug af tvang.
8. Oversigt over fremstillingen.
2.4.2 Sammenfatning.
2.4.3 Brug af fængsling og tvangsbøder for at få en sigtet til at udtale.
sig strider imod tavshedsretten i art 6, stk 1.
3. Afhøringer af sigtede uden forudgående orientering om ret til tavshed.
ogforsvar.
Overtrædelser af rpl § 752, stk 1 og § 732, stk 2.
3.1 Er politiets oplysningspligt en integreret del af tavshedsretten?
3.2 Retspraksis, der tager stilling til eksklusionsspørgsmålet.
3.2.1 Beviser tilvejebragt i strid med § 752, stk 1 skal som udgangspunkt.
3.2.2 Sammenfatning.
8.1 Afhandlingen falder i seks hoveddele.
3.3 Usikkert om EMD vil mene, at tilsidesættelse af oplysningspligten.
indebærer, at sigtede er blevet tvunget til at inkriminere sig selv.
3.4 Retten til tavshed er ikke absolut. Tiltaltes tavshed kan efter.
omstændighederne blive.
brugt imod ham.
3.4.1 EMD praksis.
3.4.2 Sammenfatning.
4. Afhøringer af isolerede arrestanter uden forsvarerens samtykke.
Overtrædelser af.
rpl § 745, stk 2, 3. pkt.
8.2 Hovedafsnittene er til sammen inddelt i 13 kapitler.
4.1 § 745, stk 2, 3. pkt skal hindre urigtige, selvinkriminerende.
forklaringer og tilståelser.
4.2 Retspraksis, der tager stilling til eksklusionsspørgsmålet.
4.2.1 Eksklusionsspørgsmål skal afgøres under domsforhandlingen.
4.2.2 Under domsforhandlingen er det overvejende udgangspunkt, at begæring.
om beviseksklusion imødekommes.
4.2.3 Sammenfatning.
4.2.4 En afgørelse, som måske bryder med det ovenfor skitserede billede.
4.3 EMRK art 6, stk 1 kræver sandsynligvis eksklusion af beviser.
tilvejebragt i strid med § 745, stk 2, 3. pkt.
9. Udarbejdelsen af afhandlingen har givet anledning til en række særlige.
5. Overtrædelser af rpl § 745, stk 2, 1. & 2. pkt. Afhøring af sigtede.
udenforudgående underretning af forsvareren.
5.1 Formålet med § 745, stk 2, 1. & 2. pkt er især at styrke forsvarerens.
stilling.
5.2 Beviser tilvejebragt i strid med § 745, stk 2, 1. og 2. pkt ekskluderes.
5.3 Retten til tavshed i art 6, stk 1 er næppe krænket.
6. Sammenfatning.
6.1 Domstolene ekskluderer som udgangspunkt beviser tilvejebragt i strid.
med §§ 745, stk. 3, 752, stk l og 745, stk 2, 2. og 3. pkt.
6.2 Eksklusion af ulovligt tilvejebragte beviser skal som udgangspunkt.
tiltag.
vente til under domsforhandlingen.
Kapitel 7:
Retspraksis om beviser tilvejebragt ved ulovlig agentvirksomhed.
1. Agentrelateret efterforskning kan inddeles i tre niveauer.
2. Sammenhængen mellem ulovlig agentvirksomhed og ulovligt tilvejebragte.
beviser.
3. Det er ikke politiets opgave at friste nogen til at begå forbrydelser.
4. Retspraksis om beviser tilvejebragt ved ulovlig agentvirksomhed.
4.1 Retspraksis, som tager stilling til brug af civile agenters.
forklaringer som bevis for.
9.1 De beskikkede advokater er blevet bedt om at oplyse om relevante.
at provokationsgrænsen er overholdt.
4.1.1 Samme krav til bevis for, at provokationsgrænsen er overholdt, som.
til bevis.
for, at tiltalte er skyldig.
4.1.2 Afvisning af at bruge civil agents forklaring Bombevis for, at.
provokationsgrænsen er overholdt.
4.1.3 Sammenfatning af dansk og norsk retspraksis.
4.2 Retspraksis om brug af beviser tilvejebragt ved agentaktioner, hvor.
provokationsgrænsen er overskredet.
4.2.1 Efter dansk retspraksis kan retten dømme tiltalte på baggrund af.
retsafgørelser.
tilvejebragt ved en agentaktion, hvor provokationsgrænsen er overtrådt.
4.2.2Det strider sandsynligvis mod EMRK art 6, stk 1 at bruge beviser.
tilvejebragt.
ved en agentaktion, hvor provokationsgrænsen er overskredet.
4.2.3 Sammenligning af dansk praksis og EMD praksis.
4.2.4 Omstændigheder, der indicerer, at provokationsgrænsen er overskredet.
4.2.4.1 EMD ville næppe have fundet provokationsgrænsen overskredet i.
de danske afgørelser.
4.2.4.2 Belastende personlige forhold hos tiltalte betragter danske.
domstole som et vægtigt bevis for, at provokationsgrænsen er overholdt.
9.2 Politiets disciplinærsager og domstolenes indberefiinger til.
4.3 Retspraksis om brug af beviser tilvejebragt ved en ulovlig.
agentaktion,hvor provokationsgrænsen er overholdt.
4.3.1 Danske domstole admitterer beviser tilvejebragt ved en ulovlig.
agentaktion, hvor provokationsgrænsen er overholdt.
4.3.2 Sammenfatning.
Kapitel 8:
Retspraksis om beviser tilvejebragt ved ulovlige henvendelser til.
sagkyndige om udarbejdelse af erklæringer.
1. Sagkyndige erklæringer kan som udgangspunkt dokumenteres under.
domsforhandlingen.
justitsministeriet er blevet gennemgået.
2. Retterne ekskluderer ulovligt tilvejebragte, sagkyndige erklæringer.
3. Sammenfatning.
Kapitel 9:
Retspraksis om beviser, som er ulovligt tilvejebragt af private.
1. Beviser tilvejebragt i strid med lov om forbud mod privates TV.
overvågning mv.
2. Eksempler på, at retterne admitterer pålidelige beviser, som er.
ulovligttilvejebragt af.
3. Krænkelse af en vigtig beskyttelsesinteresse kan resultere i.
beviseksklusion.
Kapitel 2:
4. Høyesterett ekskluderer en løgndetektorerklæring, som tiltalte selv har.
tilvejebragt og ønsker admitteret.
5. Sammenfatning.
Kapitel 10.
Kriterier, der afgør, om ulovligt tilvejebragte beviser skal ekskluderes.
1. At den ulovlige fremgangsmåde har forringet bevisets pålidelighed.
1.1 Udvikling i gang mod, at både de juridiske teoretikere og retterne.
tillægger pålidelighedskriteriet større vægt.
1.2 At skærpe beviskravet er næppe en hensigtsmæssig reaktion.
1.3 Pålidelighedskriteriet tillægges afgørende vægt i dansk retspraksis.
En række overordnede hensyn styrer brugen af eksklusionsinstrumentet.
1.4 Sammenfatning af pålidelighedskriteriet.
2. At beviset er væsentligt for sagens udfald.
2.1 Nyere litteratur antager, at væsentlighedskriteriet taler for.
eksklusion, når beviset er.
upålideligt.
2.2 Retterne inddrager væsentlighedskriteriet, når beviset er pålideligt.
men som regel ikke.
når beviset er upålideligt eller tilvejebragt i strid med forbuddet mod.
selvinkrimination.
2.3 EMDs vurdering af væsentligbedskriteriet.
1. Hensynet til den materielle sandhed.
2.4 Sammenfatning af væsentlighedskriteriet.
3. At den ulovlige fremgangsmåde var en nødvendig forudsætning for bevisets.
3.1 De juridiske forfattere er uenige om nødvendighedskriteriets vægt.
3.2 Retspraksis afklarer ikke, om nødvendighedskriteriet alene kan betinge.
3.3 Sammenfatning af nødvendighedskriteriet.
4. At tilvejebringerens (politiets) retsbrud er groft.
4.1 Enighed i litteraturen om, at domstolene mener, at det taler for.
eksklusion, at tilvejebringerens retsbrud er grøft.
4.2 Efter retspraksis skal politiet have spekuleret i at tilsidesætte.
reglerne, for at kriteriet kan betinge beviseksklusion.
1.1 Argumenter imod eksklusion.
4.3 Sammenfatning af kriteriet, "at tilvejebringerens retsbrud er groft".
5. At den påsigtede kriminalitet er grov.
5.1 Flere forfattere kritiserer inddragelse af kriteriet, "at den.
påsigtedekriminalitet er grov".
5.2 Retterne inddrager ikke kriteriet, "at den påsigtede kriminalitet er.
grov", når beviset er upålideligt eller tilvejebragt i strid med.
selvinkriminationsforbuddet.
5.3 Sammenfatning af kriteriet, "at den påsigtede kriminalitet er grov".
6. At det er en vigtig beskyttelsesinteresse, der er krænket ved den.
ulovlige tilvejebringelse.
1.1.1 Beviseksklusion kan resultere i ineffektiv efterforskning.
6.1 Teorien sondrer mellem vigtige og mindre vigtige beskyttelsesinteresser.
6.1.1 De juridiske forfattere antager, at domstolene betragter.
selvinkriminationforbuddet som en vigtig beskyttelsesinteresse.
6.1.2 I teorien er der uenighed, om § 752, stk 1 er en vigtig.
beskyttelsesinteresse.
6.1.3 Enighed om, at § 171, stk 1, jf § 753 er en vigtig.
6.1.4.Teoretikerne er uenige, om § 171, stk 2, nr 1 er en vigtig.
6.1.5 Norske teoretikere mener, at der skal sondres mellem, om et indgreb.
angår en person eller en ting.
6.1.6. Foreløbig sammenfatning af kriteriet, "at det er en vigtig.
1.1.2 Fri bevisførelse tilgodeser den materielle sandhed.
beskyttelsesinteresse, der er krænket ved den ulovlige tilvejebringelse".
6.2 Retterne tillægger beskyttelsesinteresse-kriteriet central betydning.
6.2.1 Efter retspraksis er forbuddet mod selvinkrimination en vigtig.
6.2.2 Retterne betragter § 752, stk 1 som en vigtig retssikkerhedsgaranti.
6.2.3. Retterne tillægger interessen i at beskytte nærtståendes følelser.
stor betydning.
6.2.4. Ikke noget sikkert præjudikat for, hvor alvorligt retterne ser på.
overtrædelser af § 171, stk 2.
6.2.5 Uafklaret hvorledes domstolene ser på ulovlige legemskrænkelser.
6.2.6 Uens vurdering af overskridelser af provokationsgrænsen ved.
1.2. Argumenter for eksklusion.
henholdsvis.
danske domstole og EMD og Høyesterett.
6.2.7 Høyesterett anser også andre beskyttelsesinteresser for at være.
vigtige.
6.2.8 Eksempler på beskyttelsesinteresser, som domstolene anser for mindre.
betydningsfulde.
6.3 Sammenfatning af kriteriet, "at det er en vigtig.
beskyttelsesinteresse,der er krænket ved den ulovlige tilvejebringelse.
7. At admission af beviset vil fortsætte krænkelsen af beskyttelsesværdige.
interesser.
1.2.1 Hensynet til den materielle sandhed tilsiger, at upålidelige beviser.
7.1 Fortsættelseskriteriet tillægges især betydning i norsk teori.
7.2 Ingen eksempler i dansk retspraksis på, at retterne inddrager.
fortsættelseskriteriet.
7.3 Sammenfatning af fortsættelseskriteriet.
8. At det er tredjemands interesser, der er krænket ved den ulovlige.
bevistilvejebringelse.
8.1 I teorien er der ikke enighed om tredjemandskriteriets betydning.
8.2 Tredjemandskriteriet synes ikke at blive tillagt selvstændig betydning.
i retspraksis.
9. At beviset er til gunst for sigtede.
skal ekskluderes.
9.1 Flere juridiske forfattere er enige om, at kriteriet, "at beviset er.
til gunst for sigtede" taler for bevisadmission.
9.2 Kriteriet nævnes inddirekte i dansk retspraksis.
9.3 Sammenfatning af kriteriet, "at beviset er til gunst for sigtede.
10. At det er politiet, der har benyttet den ulovlige fremgangsmåde.
10.1 Flere forfattere mener, at det trækker i retning af beviseksklusion.
at det er. politiet, der har handlet ulovligt.
10.2 Ingen eksempler på, at domstolene nævner politikriteriet.
11. Endelig sammenfatning.
Kapitel 11:
1.2.2 Skyldige skal ikke søges dømt for enhver pris.
Disciplinære- og strafferetlige reaktioner over for tilvejebringeren af.
ulovligt indhentede beviser.
1. Retsgrundlaget.
1.1 Der skal foreligge en tjenesteforseelse.
1.2 Tjenestemanden skal overholde en række forskelligartede regler.
1.3 Krav om tilregnelse.
1.4 Valg mellem flere forskellige sanktionstyper I.
1.5 Kompetencen ligger hos politimesteren eller Rigspolitichefen.
1.6 Manglende vilje, men ikke evne kan udgøre en tjenesteforseelse.
1.7 Det disciplinære- og det strafferetlige ansvar er uafhængigt af.
1.2.3 Disciplinærsager formindsker politiets incitament til at bedrive.
hinanden.
1.8 Tjenesteforseelser i form af ulovlig bevistilvejebringelse skader.
politiets omdømme.
2. Sager om ulovligt tilvejebragte beviser, som har resulteret i.
disciplinær forfølgning eller anden påtale.
2.1 Politiets disciplinærsager for perioden 1985-2000 er gennemgået.
2.2 Sager som har givet anledning til disciplinær forfølgning og i nogle.
tilfælde også til strafferetlig tiltale.
2.2.1 Disciplinærsager som reaktion på ulovlige tvangsindgreb.
2.2.1.1 Sag 6/1985 Om telefonaflytning uden forudgående retskendelse.
effektiv efterforskning.
2.2.1.2 Sagerne 53 og 54/2000 om installation af pejleudstyr i en.
mistænktsbil.
2.2.2 Disciplinærsager som reaktion på fabrikation af beviser og urigtige.
angivelser i politirapporter.
2.2.2.1 Sag 18/ 1991 om fabrikation af bevis og ukorrekte angivelser i.
politirapport om, at beviset var tilvejebragt ved en ransagning.
1.3 Konklusion.
2. Præventionshensynet.
2.1 Argumenter imod eksklusion.
2.1.1 Beviseksklusion uden effekt ved uforsætlige lovovertrædelser.
2.1.2 Disciplinærsager kan varetage præventionshensynet.
2.1.3 Frifindelser på grund af beviseksklusion signalerer, at kriminalitet.
ikke straffes.
2.2 Argumenter for eksklusion.
2.2.1 I praksis bliver der ikke ført straffe- og disciplinærsager mod.
tilvejebringeren.
2.2.2 Beviseksklusion har også præventiv effekt på politiets uforsætlige.
lovovertrædelser.
2.2.3 Bevisadmission signalerer, at landets love ikke gælder for politiet.
2.3 Konklusion.
3. Hensynet til fair trial.
3.1 I Danmark forbinder både teoretikere og domstole fair trial med EMRK.
3.2 Den canadiske Supreme Court har udviklet en nuanceret definition af.
fair trial.
3.2.1 Afgørende sondring mellem reelle og selvinkriminerende beviser.
3.2.2 Afgørende om charterkrænkelsen var nødvendig for bevisets.
tilvejebringelse.
3.2.3 Afgørende at beviset både er selvinkriminerende og ikke kunne være.
tilvejebragt uden charterkrænkelsen.
3.3 I Australien skal rettergangen både være fair for tiltalte og for.
samfundet.
4. Hensynet til retssystemets omdømme og troværdighed.
4.1 Argumenter for eksklusion.
4.1.1 Den amerikanske Supremecourt og det canadiske Charter of Rights and.
Freedoms lægger vægt på hensynet til retssystemets omdømme.
4.1.2 Den norske Højesteret inddrager hensynet til retsfølelsen ved.
afgørelse af eksklusionsspørgsmålet.
4.2 Argumenter imod eksklusion.
4.2.1 Hensynet til retssystemets omdømme er tæt knyttet sammen med.
hensynet til den materielle sandhed.
4.2.2 Rettighederne gælder for de lovlydige borgere.
5. Hensynet til individuelle interesser.
5.1 Argumenter for eksklusion.
5.1.1 Hensynet til nærtstående vidner kan resultere i beviseksklusion.
5.1.2 Hensynet til individet taler for eksklusion, hvis admission vil.
fortsætte krænkelsen.
5.2 Argumenter imod eksklusion.
5.2.1 Hensynet til offeret kan tale mod eksklusion.
5.3 Konklusion.
6. Hensynet til sund procesøkonomi.
6.1 Argumenter imod eksklusion.
6.1.1 Ressourcer til at behandle eksklusionsspørgsmål går fra andre mere.
relevante tiltag.

Anmeldelser (2)


Ugeskrift for retsvæsen

Årg. 137, nr. 38 (2003)

af

af

Gorm Toftegaard Nielsen

Årg. 137, nr. 38 (2003)


Fuldmægtigen

Årg. 75, nr. 7 (2003)

af

af

Peter Garde

Årg. 75, nr. 7 (2003)