Spil / computerspil

Unbox - Newbie´s adventure


Beskrivelse


Platformspil. Tag rollen som den intelligente postpakke Newbie i kampen mod det onde postselskab Greaser Postal Service, medens du ruller og hopper rundt. Spil mod op til 3 af vennerne med spiltscreen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. juli 2017

af

af

Finn Wraae Poulsen

d. 26. juli 2017

Tag rollen som den intelligente postpakke Newbie i kampen mod det onde postselskab Greaser Postal Service. Fra 6 år.

I platformspillet Unbox newbie tager man rollen som den intelligente, "selvudbringende" papkasse Newbie, som er under forsendelse. Newbie kan hoppe, rulle og udpakke sig selv, og har en mission: at stoppe de løbske pakker, som har dannet Wild Cards og vil overtage postverdenen med det onde postselskab Greaser Postal Service. Undervejs i spillet skal der ikke alene samles guld - der er 200 stykker guld-tape på hvert level - men bl.a. også kasser som er blevet fanget af Wild Cards. Spillet præsenterer sig som en klassisk 90'er Nintendo 64-inspireret platformsspil, som blandt andet tilbyder split-screen hvor op til 4 spillere kan dyste imod hinanden og som rummer de 3 geografisk forskellige verdener, Paradise Isles, Parcel Peaks, og Isla Cartulina. Sprog: engelsk.

En lidt skør ide til et spil, men det fungerer nu helt fint i det 90'er platform-setup, som er udgangspunktet. Spillet har lidt problemer med kameravinkler og grafik, det opleves måske en anelse repetitivt i længden. I det store hele er det dog et spil som vil tiltale de fleste børn fra cirka 6 år, ikke mindst takket være den humor som spillet rummer. PEGI-rating er 3 og spillet henvender sig til børn fra cirka 6 år.

Kan sammenlignes med 3D-platformsspillet Yooka-Laylee, som er tilbudt bibliotekerne i 2017 (Playstation 4).