Spil / computerspil

Uncharted - the lost legacy


Beskrivelse


Actionspil. Tag på hæsblæsende tur i Indiens bjerge sammen med to skattejægere. På vejen opdages forsvundne byer, glemte skatte og hård modstand.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. maj 2018

af

af

Martin Jørgensen

d. 31. maj 2018

Tag på hæsblæsende tur i Indiens bjerge sammen med to skattejægere. På vejen opdages forsvundne byer, glemte skatte og hård modstand. Fra 12 år.

De to hårdtslående skattejægere Chloe og Nadine er hovedpersonerne i denne actiontitel. Begge er bipersoner fra tidligere titler i Uncharted-serien, og nu får de deres eget eventyr. De to begiver sig dybt ind i Indiens bjerge, for at finde det ældgamle artefakt, den hellige og meget værdifulde Ganeshs stødtand. Samtidigt kæmper de en heftig kamp mod den ondskabsfulde krigsbaron og samler Asav, der også er på sporet af skatten. De to kvinder er meget forskellige og lærer gennem spillet at arbejde sammen. Undervejs på jagten skal opgaver løses, ufremkommeligt terræn klares og fjender bekæmpes. Styringen skifter mellem filmsekvenser og tredjepersons actionplatform. Styring læres gennem den første bane. Der er mulighed for multiplayer.

Et fantastisk flot og filmisk spil der trækker hårdt på referencerne til Indiana Jones og klassiske skattejægerfortællinger. Spillet er højt i tempo og man skubbes konstant blidt videre mod næste udfordring. Grafik, lyd og skuespil er filmisk og i en klasse for sig. Uncharted - the lost legacy er simpelthen ren spilfornøjelse i en ikonisk serie. PEGI 16.

Uncharted- og Tomb Raider-serien med en titel som fx Rise of the tomb raider (Playstation 4), har mange elementer der minder om hinanden. Både med hensyn til gameplay, udseende og kvalitetRise of the Tomb raider.


Berlingske tidende

d. 23. aug. 2017

af

af

Jacob Riis

d. 23. aug. 2017