Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Underhunden

Del 1 af Underhunden

Beskrivelse


Drengen Cameron er 15 år. Han synes ikke, det er let at være ham. Hele verden er imod ham, synes han. Følelser og tanker rumsterer i ham. Men pludselig bliver han ramt af forelskelsen.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. sep. 2001

af

af

Bo Knudsen

d. 20. sep. 2001

Ungdomsbogen her er debut og første bog på dansk af denne unge australske forfatter. Hovedpersonen er den 15-årige dreng Cameron, der fortæller om nogle måneder af sit liv. Ikke fordi der sker noget særligt, "det her er bare en optegnelse", som han siger. Men portrættet er taget på kornet. Med en 15-årig dreng i huset oplever jeg det dagligt. Præcis så svært er det at gå fra dreng til voksen, hvor alt er nyt, spændende og skræmmende. Bogens styrke er dog samtidig dens svaghed. Netop pga. den detaljerede og meget selvcentrerede beskrivelse af tanker, følelser og drømme, som kører i ring, bliver det også for meget. Forfatteren siger på side 100 direkte til læseren: "hvis nogen overhovedet synes, det er spændende længere". Cameron lever et almindeligt liv, let genkendeligt for danske unge. Der er små episoder med søsterens kærestesorger, hans egen forelskelse, moderens fortvivlelse og brødrene. Der er dog en udvikling, for han opbygger gradvis omsorg for andre og et selvværd, der er med til at få ham ud af rollen som underhund. Sproget er flydende og passer til de 14-16-årige. Bogen er ikke uden humor, især den fandenivoldske bror Ruben er interessant. Så måske skal vi se frem til forfs. næste bog, hvor Ruben spiller en større rolle.


Bibliotekernes vurdering

d. 20. sep. 2001

af

af

Thomas Sloth (skole)

d. 20. sep. 2001

Det er ikke nemt at være teenager - og især ikke når man hedder Cameron Wolfe. Som efternavnet antyder, er Cameron den ensomme ulv med lavt selvværd og få sociale relationer. Dette er en god, humoristisk og tankevækkende historie om at fighte for at bryde med sin skæbne. Cameron lever i en typisk arbejderfamilie i en australsk storby hvor der ikke er meget at grine af. Han kæmper imod sin indre underhund som giver ham følelsen af mindreværd og usikkerhed. Ydre faktorer som familien, kammeratskab, det at blive voksen og selvfølgelig kærligheden hjælper ham i hans indre kamp. Denne bog adskiller sig fra de andre bøger om tænksomme drenge ved at succesen med projekt: "hvem er jeg" overvejende ligger på det indre personlige plan. Forsiden giver et godt indtryk af genren. Romanen er første bog på dansk fra den spændende australske forfatter Markus Zusak (f.1975). Zusak skriver flot i et levende og eksperimenterende sprog. Bogen henvender sig til overbygningens eftertænksomme elever. Romanen skal formidles Det fabulerende sprog vil få nogle til at lægge bogen væk; men for dem som læser den til ende, venter der et godt budskab om at: tvivlen om hvem du er, er med til at gøre dig stærk!.


BUM

Årg. 18, nr. 1/2/3/4 (2001)

af

af

Birger Hauptmann

Årg. 18, nr. 1/2/3/4 (2001)



Informationer og udgaver