I denne samling noveller, digte, dagbogsblade og breve bevæger Bente Clod sig fra barndommen til en fremtidsvision i form af et brev fra den nyoprettede kvindehøjskole'i okt. 79. Undervejsskildrer hun en række mennesker og situationer: barndommens reservebedstemor Mette og gensynet med hende på alderdomshjemmet, et lejrskoleophold, en kanotur i Canada, et forhold til en gift mand,og et lesbisk samliv. Sidstnævnte afsnit er det centrale i bogen, det uddyber den erkendelse, der blev udtrykt i digtsamlingen Opbrud, at processerne i et lesbisk forhold er parallelle med andreparforhold og gennemløber faserne: forelskelse, jalousi, kedsomhed, oprør og resignation. Osse barndomsoplevelserne står stærkt, derimod oplever jeg det "solidariske" brev til elskerens kone sompostuleret, da det især skildrer hendes egne oplevelser med manden. Bogen bevæger sig på mange planer, fra alvor og inderlighed i barndomsskildringerne, over grum ironi og udlevering i afsnitteneom mænd, til varme ogsolidaritet i skildringen af kvinder. Flere af novellerne har tidligere været trykt i ugeblade og antologier. Temamæssigt bygger bogen videre på både Det autoriserede danskesamleje og Opbrud, men sprogligt er der sket en stramning.