Bøger / faglitteratur til børn

Ung i 70'erne


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 2004

af

af

Torben Wendelboe

d. 11. nov. 2004

Efter 50'erne og 60'erne er turen nu kommet til 70'erne i Jens-Emil Nielsens ungdomskrønike. Som i de to foregående bind er det netop ungdommen, der er i centrum i fremstillingen. Det vil sige, at der er vigtige begivenheder eller bevægelser, der nedprioriteres eller helt udelades, hvis de ikke netop har været af væsentlighed for at være ung i årtiet. Stoffet er igen samlet i emnegrupper, som "Thy-lejren : et nyt samfund eller tjald og råhygge", "Roskilde Festival - en dejlig form for galskab", "Røde studerende, indoktrinering, LLO, Tvind og RUC" og "Rødstrømperne sætter gang i kvindebevægelsen". Igen er fremstillingen understøttet af et stort og fremragende billedmateriale, der er mange af årtiets ikoner m.v., så igen er der tale om en god bladrebog. Teksten er stadig engageret og velløbende, både underholdende og saglig. Dog må forfatteren i forordet tilstå, at han må betragte fx "betonmarxismen, frelstheden og firkantetheden" med en vis ironi over for tendensernes fremtrædelsesformer "set i bakspejlets ulideligt klare lys". Små personlige beretninger fra unge i tiåret giver gode pointer i forhold til de store linier. Igen et glimrende værk for såvel nostalgiere som opgaveskrivere fra folkeskolens ældste klasser.