Nyoversat avantgardistisk digtsamling der udkom første gang i Paris 1920. Den er primært målrettet studerende og andre fagfolk indenfor litteraturvidenskab og kunsthistorie.
Den franske digter Francis Picabia (1879-1953) var en kendt maler indenfor den internationale dadaisme. Den lille bog indledes af Tristan Tzara, der beskriver dadaismens tilgang til livet og især Picabias personlige udtryksform i malerkunst og digtning. Teksten er en lang række sætninger, hvis indhold er uden logisk eller konventionel sammenhæng. Ordene og tankerne er i sprogligt oprør, som udtrykker et kraftfuldt opgør mod værdier i tiden efter 1. verdenskrig - mod samfund, religion og moral. Men der udtrykkes også livsoptimisme, humor og fantasi, som ses i disse linjer: "De fleste er sultne/Pengesultne/Kødsultne/Hvadsomhelstsultne/Violsultne om De vil/Avisernes hovmod er goldt/Journal du Peuple ligesom lossen/Har du store fløjlspoter/Action Francaise/Bredside af rødt flonel tis/Jeg kan bedre lide Nilens breddder/".
Francis Picabias værker er tidligere udgivet på dansk på dette forlag og i samme udgivelsesform med omslag af Per Kirkeby og på dansk ved Peter Borum. I 2007 er udgivet Tanker uden sprog og Poesi brum-brum. Fra 2002 er tidligere udsendt Jesus Kristus Rastaquouère.
Flot at denne eksperimenterende og specielle samling tekster, som viser den dadaistiske stil, er oversat til dansk.