En skandinavisk forbundsstat blev aldrig til virkelighed. Her viser to historikere, hvordan det var tæt på at lykkes, bl.a. gennem hemmelige forhandlinger, udkast til en fælles traktat og planer om at bortføre det danske kongehus til Sverige. En velfortalt historiebog for interesserede i Nordens historie.
Bl.a. på baggrund af nye kilder argumenterer forfatterne for, at en samlet skandinavisk stat, bestående af Norge, Sverige og Danmark under Karl d. 15. af Sverige, var meget tættere på at blive en realitet, end man hidtil har betonet i historieforskningen. Fremfor at være en romantisk idé om et naturligt slægtsskab, var en skandinavisk stat et realpolitisk projekt, som også Italien, Tyskland og til dels Frankrig støttede op om. Og årsagerne til, at projektet gik til grunde, er meget mere komplekse end blot at henvise til efterdønningerne af Danmarks ydmygende nederlag i krigen i 1864.
Denne vældige og imponerende historiebog forener det saglige og det spændende fortræffeligt, og man kan som læser ikke andet end undres over, at de politiske skandinavisters sprængfarlige historie ikke har haft mere opmærksomhed både blandt historikere og i befolkningen før nu. Det får den forhåbentlig fremover!.
Om skandinavismens historie i Danmark findes fx Skandinavismen1864 : vision og virkning samt 1864 : sønner af de slagne, men "Union eller undergang" er virkelig et særegent bidrag til dansk og nordisk historieskrivningOm skandinavismens historie i Danmark findes fx Skandinavismen : vision og virkning samt : sønner af de slagne, men "Union eller undergang" er virkelig et særegent bidrag til dansk og nordisk historieskrivning.