KP er en mand med stærke og klare meninger: han kan lide at gøre grin med borgermusikken og holder af det respektløse og oprørske, og han hader nazister, politiet og socialdemokratiske overborgmestre. Bogen udsendes i anledning af hans 70-års fødselsdag og er en slags erindringsbog, der groft inddeles i tre dele. Første del er bl.a. et tilbageblik på Churchill-klubben med bitre bemærkninger om de to år i fængsel; i anden del beskrives de urolige år med grundlæggelsen af Kunstbiblioteket og de groteske happenings i Nicolaj Kirke fremført af den nye Fluxus-bevægelse. Og tredie del handler om skabelsen af Filmhøjskolen i Ebeltoft, om familien, bl.a. om den ældste søn Klaus Riskær Pedersen, og om begivenhederne omkring 50-års jubilæet for befrielsen. Mange af kapitlerne har været trykt før, men det oplyses ikke hvor. To af kapitlerne fortjener at fremhæves - de hedder begge "Angst": det første handler om angsten under besættelsen (standser bilen dernede? er der trin på trappen?), det andet om den uhåndgribelige sjælelige angst, som ikke vil slippe ham. En flimrende bog om et særpræget menneske, der altid har gået sine egne veje.