Dette er den tyske lyrikers meget roste romandebut. Den fortæller om pigebarnet Vronis liv ude på landet et sted i Bayern i 1950erne fra hun er 6 til 13 år. En forstemmende og trøstesløs beretning om en opvækst som synes uden løfter for fremtiden for hende - uden fast ståsted i samfundet eller hos voksne, med en voldelig far, uden nærhed, omsorg og bekræftelse - alting mislykkes og intet er Vroni god til. Drømmen for fremtiden lever kun i mindet om den jødiske dreng med pukkelryggen, som spillede så vidunderligt, men som de voksne også fjernede. Bogen er helt koncentreret om barnets vinkel, uforstående og handlingslammet over for den ubrudte række af nederlag, som de voksne sætter i værk, og som barnet Vroni påtager sig hele skylden for - ensom, indesluttet og angst. Hvordan overlever man med drømmen om noget bedre i behold? Bogen fortæller insisterende, fortættet og meget foruroligende om et barns udvikling i en afstumpet, ond og hensynsløs verden og er på det følelsesmæssige plan universel i tid og sted.