Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Uønsket


Beskrivelse


Marina fra Hviderusland venter anspændt på opholdstilladelse, mens hun går til håndbold, får veninder, måske er forelsket og prøver at leve som en normal teenager.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. maj 2018

af

af

Julie Arndrup

d. 14. maj 2018

En lille fin historie for unge på ca. 13-16 år, om håb, håndbold og spirende forelskelse. Men også om ikke at høre til og at føle sig uønsket.

Marina går til håndbold og er dygtig. Hun er også næsten ved at blive veninder med Sara og Lærke, og hun er måske forelsket i Mathias. Men hun er også flygtning fra Hviderusland sammen med sine forældre. Og mens det går godt med håndbold og veninder, går det mindre godt med opholdstilladelsen. Selvom Marina er faldet godt til, har lært dansk hurtigt og trives i lokalsamfundet, risikerer hun at skulle rejse tilbage til ingenting.

En virkelig fin fortælling, der går under huden på læseren. Marinas forvirring og håbløshed blander sig perfekt med det spirende håb og de mange drømme om livet i Danmark. Historien er både et følsomt indblik i problemerne ved at være flygtning, og det helt almindelige liv som teenager, med sport, rivalisering og venindeforhold. Forsiden er enkel og afslører ikke rigtig bogens fremragende indhold.

Andre ungdomsbøger om flygtninge kunne være ValgetHvor solen skinner om natten eller Hvor solen skinner om natten, men de er begge længere og sværere at læse end denneAndre ungdomsbøger om flygtninge kunne være Valget eller , men de er begge længere og sværere at læse end denne.