Til alle der beskæftiger sig med pædagogik, såvel praktikere som teoretikere.
Bogen er et kampskrift mod det, der betegnes som "ren pædagogik". Den tendens i den pædagogiske tænkning, der reducerer pædagogikken til udelukkende metode, der er uafhængig af, hvad og hvor der læres, og som kan anvendes og virker i alle sammenhænge. En metodetænkning, der baserer sig på evidens og best-practice. De 9 bidrag til artikelsamlingen er skrevet af pædagogiske og psykologiske forskere, der alle maner til besindelse mod en ren metode-baseret måde at anskue de komplekse processer, som pædagogik og læring er. De hylder den "urene pædagogik", hvor pædagogikkens metoder ikke kan løsrives fra dens indhold og forankring i kulturelle, etiske og politiske processer. Bidragene spænder vidt fra en læsning af Gardners mange intelligenser som et eksempel på en uren pædagogisk tænkning, fortællingens rolle i megen god pædagogisk praksis og lektor Hans Hauges signalement af den pædagogiske forskning som en forfaldshistorie. Det er en artikelsamling, som givetvis vil vække debat og kritik i hele den etablerede pædagogiske forskningsverden, og som bør læses bredt - også af praktikere på alle niveauer.
Det omhandlede begreb er nyt og ubeskrevet, men der findes generelt et væld af titler om pædagogisk teori og metode, fx Juul: Pædagogik - et overblik, 2010.
Artikelsamling, hvis fælles fokus er en kamp mod en metodetænkning i pædagogisk forskning, der udelukkende baserer sig på evidens og best-practice.