Bibliotekernes vurdering
d. 19. dec. 2018
af
af
Jens Jørgen Knudsen (skole)
d. 19. dec. 2018
H.M. har her produceret et lille nemt hæfte - 31 sider i A-5 format - indeholdende 8 sider om havenes sagn- og fabeldyr med enkle og ukomplicerede mulige forklaringer og 23 sider om havenes mest særprægede individer, hvoraf de fleste for første gang er fundet og beskrevet i forbindelse med Galathea-ekspeditionen. Bogen er bygget op som en billedbog med 40 % tekst og 60 % fantasifulde og brogede tegninger i den fra H.M. kendte kraftige og forenklende streg. En egentlig systematik kan man ikke finde, det lille værk må nærmest betragtes som et causeri over emnet. Læsbarheden svarer til ca. 6.-7. klasse, hæmmet af en ret lille og tæt sats. Bogen mangler sideangivelser, registre, indholds- og litteraturfortegnelser.