Agro- og fødevareindustriens vækst - og herunder fusioner, strukturudvikling, globalisering og koncentration - har stor opmærksomhed på mange områder. Både virksomheder, forbrugere, leverandører og ejere har store interesser i udviklingen - og samtidig er der også samfundsøkonomiske aspekter. Bogen er den første samlede beskrivelse af strukturudviklingen og fusionerne i over 30 sektorer i den danske agro- og fødevareindustri. Motiverne bag udviklingen analyseres - bl.a. på baggrund af interviews med en række store agro- og fødevarevirksomheder. Udviklingen i tilknyttede sektorer i værdikæden analyseres - herunder især udviklingen i detailhandlen. Den globale tendens beskrives, og til sidst er der en vurdering af den fremtidige udvikling.