"Deres lette melodiske antrit og de verbale smæk for skillingerne er beslægtet med Folkeklubben, men hvor sidstnævnte trasker i det dybe spor fra Kim Larsen, sidder netop C. V. Jørgensen og ikke mindst Eik Skaløe bag på hesten, når Jonas Dahl synger. Og så har Sonja Hald en anderledes flabet tilgang til forbillederne ... Det er skægt, indimellem lige på kornet og drillende i den mere platte ende (når »tosser« bliver rimet på »lange... kirkeklokker« ). Ordgejlet tager også overhånd og grænser til det skabagtige, men Sonja Hald er en ny, stærk stemme i en lang dansk tradition for at råbe det konforme fællesskab imod".