Bøger / faglitteratur

Vær åben : energi og glæde i parforholdet


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 2011

af

af

Mette Fersum

d. 18. nov. 2011

Bogen er til kvinder og mænd, der vil bringe mere accept, kærlighed, varme, liv, energi, intimitet, erotik og glæde ind i parforholdet. Mest af alt handler den om erotik, og øvelser, der fremmer forelskelsen og lysten til at blive sammen. Den handler også om nye måder at tale sammen på, og nye måder at tænke på, skriver Joan Ørting. Sandsynligvis vil flest kvinder nok læse bogen.

Ørting har tidligere skrevet flere bøger om parforhold og erotik. Vær åben er opfølgeren til bestselleren Ta' mig, 2007. Den handler om parforholdet og om mænd og kvinders forskelligheder. Den handler om at få mere glæde i hjemmet, og mere energi i sengen, blive meget bedre til at være åben og turde tale sammen om ønsker, følelser og behov. Om at turde tage ansvar, give slip, og nyde erotik år efter år. Joan Ørting giver gode råd til at pifte sexlivet op med mange personlige historier om mænd og kvinder. Hendes mand Carsten Islington er citeret mange steder i bogen. Første del af bogen handler meget om parforholdet, polariteter og de feminine og maskuline værdier. Anden og tredje del handler om seksuelle lyster, erotik og inspiration til et bedre sexliv.

Hvorfor mænd vil have sex og kvinder har brug for kærlighed : her får du den skinbarlige sandhed, 2010 handler om samme tema. Carl Mar Møllers bøger er også med samme temaer.

Der er mange gentagelser i denne hendes nye bog i forhold til de tidligere, men jeg er helt sikker på, der nok skal være mange læsere til den.