En debatbog, der i princippet bør have interesse for alle voksne danskere - nemlig om hvordan vi sikrer en værdig alderdom her i landet. Bogens målgruppe er bred, da der er tale om samfundsdebat i almindelighed. Kan mere specifikt bruges i opgavesammenhæng på sosu- og andre voksenuddannelser.
Klaus Slavensky har redigeret antologien. Han har et alsidigt cv - i denne forbindelse skal fremdrages, at han er redaktør i Institut for Menneskerettigheder, samt at vi i bibliotekerne kender ham som forfatter til skøn- såvel som faglitterære titler. Bogen bringer en overbliksagtig indledning samt en introduktion til bogen af samme Klaus Slavensky. Derudover bidrag fra en række kendte og (for mig) mindre kendte meningsdannere og debattører. Nævnes skal Hanne Reintoft, hvis indlæg rejser spørgsmålet om ældre som belastning eller ressource, Rushy Rashid Højbjerg, der sætter fokus på ældre med indvandrerbaggrund og Ditte Goldschmidt, der skriver om menneskerettigheder også for ældre. Bogen er godt struktureret, har stikordsregister og liste over ældreorganisationer.
Når jeg bliver gammel og Seniorfolk - der er brug for os, begge 2010 handler også om værdig alderdom, men har ikke samme politiske udgangspunkt som den aktuelle titel, men er mere henvendt til den enkelte ældre med idéer til, hvordan man skaber sig et meningsfuldt liv.
Et vigtigt indlæg i samfundsdebatten om hvordan vi sikrer et værdigt liv for ældre, bruger de ældres ressourcer og tilbyder et aktivt ældreliv.