Håndbog om værkstedsarbejde. Det er en praktisk og konkret anvisning, men medtager også, især indledningsvis, nogle pædagogiske tanker og ideer, som forfatteren har erfaret gennem sitpraktiske arbejde. Efter en beskrivelse af, hvordan værkstederne kan indrettes, gennemgås 8 værksteder: tegning/maling, grafik, ler, træ, tekstil, drama, natur og musik. Bogen er en uudtømmeligkilde af anvisninger, forklarende illustrationer og gode råd. Alt bærer præg af forfatterens lange praktiske erfaring. Anvisningerne er grundige, overskuelige og rimeligt tilgængelige også forikke-fagfolk. Det er umuligt her at opremse bare en brøkdel af emnerne, men bogen virker næsten alt-omfattende. Den fysiske fremtræden er overskuelig, med mange tydelige tegninger af forfatteren.Papiret er lidt tyndt, men det går an. Fodsiden er ret kedelig, men giver dog alligevel lyst til at dykke ind i bogen. Bortset fra bogens helt klare anvendelse i institutioner - lige fra børnehavertil pensionistklubber - kan denfint bruges som opslagsbog for almindeligt interesserede voksne/forældre. På biblioteket - både børne- og voksenafdelinger - har vi her fået et redskab, der er mereudtømmende og omfattende end nogen anden beskæftigelsesbog - og den vil blive brugt, især da vi mangler materiale om mange af tingene, og mange andre igen findes spredt i flere bøger. Alt i alt engod, grundig og savnet bog.