Forfatteren kom med i det uformelle efterretningsarbejde lige fra starten af 2. Verdenskrig. Hun var i familie med Ebbe Munck og kendte bl.a. Volmer Gyth fra det danske efteretningsvæsen. Derfor blev hun hurtigt et kontaktled mellem det engelske efterretningsvæsen, herunder især SOE, og lederne af modstandskampen. Hun flygtede til Sverige, videre til England og tilbage til Sverige inden krigen sluttede. Det er denne lange begivenhedsrige historie, som fortælles. Foruden de mange spændende episoder forfatteren oplevede, er det især efterretningsarbejdets arbejdsmetoder, der interesserer hende. Der opremses et væld af forkortelser og andre betegnelser for de forskellige organisationer. Hertil kommer opremsning og ofte karakteristik af, beskrivelse af stilling og forbindelser med det meget store antal mennesker, hun kom i kontakt med. Det gør læsningen meget komprimeret og tung, selvom hun ellers skriver godt. Der er samtidige sort/hvide fotos og noter på nogle af de nævnte personer. Bogen er temmelig indforstået, og man skal nok have særlig interesse for besættelsestiden, og nok også en del forhåndskundskaber for at få udbytte af den.