Bøger / skønlitteratur til børn / rim


Beskrivelse


Billedbog. På vers fortælles om Valdemar. Valdemar bor på landet. Hans kat hedder Tiger og den fanger mus. Den er væk i mange dage. Da Valdemar finder Tiger, har den fået killinger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. nov. 2009

af

af

Else Lerche

d. 10. nov. 2009

Billedbøgerne kommer i serien Min gård - landbobørn fortæller. De er til de 4-7-årige og er velegnede til at give børn indblik i, at hunde og katte på landet er mere end blot kæledyr.

Forfatteren, der også illustrerer, har udgivet lignende bøger, fx Gustavs lam, 2008. Mettes hund hedder Mille. Den leger med Mette, jager katte og en mår. Da den jager en bil, bliver den kørt ned, men overlever. Den henter hjælp, da Mette sidder fast i halmen. Valdemars kat hedder Tiger. Den jager mus og rotter. En hel uge er den væk. Valdemar leder. Da han finder Tiger, har den fået killinger. Illustrationerne er malet enten over hele opslaget, eller på hele siden. Akvarellerne er malet i lyse farver og har sort kontur. Gengivelsen af omgivelser og natur fungerer bedst. Personer er tegnet i en stiv, kantet streg, mens stregen fungerer bedre i dyrene. Pga. det stive og proportionerne virker nogle af billederne lidt akavede, men de udvider teksten, så man får et godt indtryk af livet på landet. Teksten er på rimede vers. De fleste fungerer, nogle gange tyes til omvendt ordstilling eller pudsige udtryk for at få rimene til at passe. For- og bagsider fungerer fint.

Der er en del billedbøger om bondegårdsdyr. Her er katten og hunden på en gård i centrum.

Inden for egne rammer, at give børn indtryk af livet på landet, fungerer bøgerne trods de lidt stive illustrationer og nogle gange lidt konstruerede vers fint. Her lever hunde og katte et barskere liv, end når de er rene kæledyr.