Bøger / faglitteratur til børn

Varsler og myter om vejret


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. aug. 2018

af

af

Lars Ovesen

d. 15. aug. 2018

"Majs kulde gør laderne fulde". Ja, hvad skal man egentlig lægge i sådan et mundheld? Få svaret på det og meget mere i Jesper Theilgaards bog om varsler og myter indenfor meteorologiske fænomener. For læsere i alle aldre, der ikke tager en paraply med for sjov.

Bogen indledes med et kort afsnit, der beskriver vejr- og vejrudsigternes historie i Danmark. Herefter blæser den videre startende med varsler, hvorefter myter om vejret beskrives. Så kommer talemåder og et vejrleksikon, samt et alfabetiske register. De enkelte myter, varsler og talemåder beskrives over en side der også er flankeret af fotomateriale.

Jesper Theilgaard har begået en lille genistreg med denne bog, nemlig hans "sandhedsværdi indeks", der rangerer sandheden i det enkelte udsagn fra 1-5 hvor 5 er det sandeste. Med sådan et redskab er det nemt at overskue om myten ect. holder. Desuden går han meget videnskabeligt til værks og beskriver de enkelte fænomener ud fra meteorologisk viden. I forhold til tidligere udgave er alt billedmaterialet nyt og Jesper har opdateret indholdsfortegnelsen samt tilføjet tre sider.

For yderligere litteratur om samme emne se: Den gamle danske vejrbogVejrvarsler og himmeltegn eller 87-21-02563-0 Vejrvarsler og himmeltegnFor yderligere litteratur om samme emne se: Den gamle danske vejrbog eller 87-21-02563-0 .