Bøger / skønlitteratur / roman

Varulv i g-streng


Beskrivelse


Supermodellen Lou Kinipski har succes med alt, men har også et problem: hun er varulv og har ikke styr på, hvad den side af hende gør.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. juni 2008

af

af

Katja Larsen

d. 27. juni 2008

Varulv i g-streng henvender sig til folk der godt kan lide at læse om varulve og vampyrer. Den er letlæst og forsiden af en kvindes bagdel iført g-streng skal nok tiltrække læsere - især mandlige.

Varulv i g-streng handler om supermodellen Lou Kinipski som har det hele; succes, penge og selvfølgelig en supermodels udseende, men hun er også varulv. Da kvinder, der ligner Lou bliver myrdet, forsøger Lou selv at finde morderen samtidig med at hun søger sandheden, om hvem og hvad hun er. For mens byen viser sig at vrimle med ægte vampyrer og varulve findes der også kemisk frembragte eksemplarer, sådan som Lou viser sig at være.

Da jeg læste Varulv i g-streng kom jeg til at tænke på Steen Langstrups stil - letlæst og fyldt med overnaturlige fænomener.

Den saftige forside skal nok give Varulv i g-streng udlån. Der er små glimt af humor, som jeg ville ønske bogen havde mere af. Den er let læst og måske lidt klichefyldt - den smukke kvinde uden selvtillid som nedlægger mænd på stribe samtidig med at hun finder sig selv - men god underholdning til især unge læsere.



Informationer og udgaver