Bogen består af 12 essays, som med undtagelse af et enkelt har været trykt forskellige steder de seneste år. Man kan i disse betragtninger og analyser følge forfatterens udvikling fra enæstetiserende holdning frem mod en mere jordnær, samfundsbevidst indstilling. Han tager forfatterrollen meget seriøst, hvad enten han skriver om Calcuttas slum eller om den danske velfærdsstat,lidt omstændelig en gang imellem, men med lysende klare formuleringer. Hans forbilleder inden for kunst og litteratur er de helt store navne: Giacometti, Buster Keaton, Beckett, Faulkner og ikkemindst Claude Simon, fra hvis påvirkning han vel først med held har frigjort sig fra med sin seneste roman. Hver for sig er disse 12 essays både væsentlige og skarpsindige.