Ny udgave af Vegetarisk hverdagsmad, 1. udg. kom i 1983 og er siden kommet i flere oplag. Den nye udgave er forsynet med mindre ajourføringer i de indledende afsnit om f.eks. ingredienser, ligeledes er litteraturlisten revideret. Der er sket meget i de mellemliggende 14 år, især på det økologiske område, Kirsten Skaarup opfordrer da også sine læsere til at bruge økologiske varer, hvor det er muligt, men derudover er udgaven ikke væsentlig forskellig fra 1. udgaven, men det gør den ikke mindre aktuel eller brugbar. Bogen er bygget op så den følger årets gang, opskrifterne følger dermed grønsagernes sæson. Hovedvægten er lagt på grønsager fra den hjemlige produktion, der er kombineret med ris, bønner, nødder og frø. Bogen må vel nærmest betegnes som en grøn klassiker på linie med Grethe Schmidts bøger. Udstyr, format og illustrationer - ja, endog bagsidetekst - er de samme som i udgaven fra 1983.