Bøger / faglitteratur / kogebøger

Vegetarretter


Beskrivelse


Denne bog indeholder et fint lille udvalg af forslag til tilberedning af grønsager på mange måder. Alle ved at grønsager er sunde, men ikke alle er lige gode til at variere tilberedningen. Det er der råd for i denne bog.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. dec. 2010

af

af

Lene Kristiansen

d. 17. dec. 2010

Endnu 2 opskriftsbøger i serien God appetit! - nem og lækker mad, som henvender sig til dem, der ønsker et begrænset udvalg indenfor forskellige kategorier, her asiatisk mad og vegetarretter.

Serien God appetit! - nem og lækker mad består af en række opskriftsbøger indenfor mange forskellige kategorier og tilberedningsformer. Bøgerne er i et mindre, handy format med 22-24 opskrifter i hver, og serien er oppe på 22 bøger. Bøgerne er ens i opbygning, de fleste opskrifter har et dobbeltopslag med ingrediensliste, fremgangsmåde og foto. I Vegetarretter desuden portioner, g fedt/kj samt tid, i Asiatisk mad kun portionsangivelse og en tidsangivelse, som dog ikke holder ved alle opskrifter. Selvom retterne hverken er nytænkende eller specielt komplicerede, savner jeg uddybning flere steder, og det havde været fint med forslag til tilbehør ved alle retter. Udvalget er til gengæld imponerende varieret, og bøgerne kan sagtens bruges som hurtig inspiration.

Serien er med disse to bøger oppe på 22 titler, som sammen dækker et bredt spekter af retter og tilberedninger. Alle emner kan findes i andre kogebøger.

Endnu 2 titler til serien, som følger konceptet med et overskueligt og varieret antal opskrifter. På mange måder glimrende små bøger, fine til hurtig inspiration, men også klart præget af den standardisering, konceptet står for. Udvalget er traditionelt, og vil man mere end det, er der mange andre personlige og - trods alt - mere inspirerende kogebøger at ty til.



Informationer og udgaver