Bøger / skønlitteratur / roman

Vejen til Berlin


Beskrivelse


Historisk roman om Karl, der drømmer om den store kærlighed, men som gang på gang må se sig svigtet af den attråede. For en moden læserskare, der holder af filosofiske kærlighedsromaner med en eksperimenterende skrivestil.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. apr. 2021

af

af

Christine Christensen

d. 14. apr. 2021

Historisk roman om Karl, der drømmer om den store kærlighed, men som gang på gang må se sig svigtet af den attråede. For en moden læserskare, der holder af filosofiske kærlighedsromaner med en eksperimenterende skrivestil.

Den unge historiker Karl Severinsen må se sig slået på målstregen, da hans store kærlighed Elise gifter sig med hans bedste ven. For at flygte fra hjertesorgen rejser Karl til den lille midtsjællandske by F, hvor han vil bedrive folkemindeforskning og skrive en moderne roman med udgangspunkt i byens indbyggere. Men også i F lurer kærestekvalerne lige om hjørnet, og Karl flygter endnu en gang til Berlin, hvor han vil finde sig selv og gøre op med utålelige romantiske forestillinger om "den store kærlighed". Men er drømmen om en altoverskyggende kærlighed blot fantasteri, og hvor meget har bogens forfatter egentlig at skulle have sagt over hovedpersonens drømme og håb?.

Velskrevet historisk trekantsdrama med et lunt blik på det brogede persongalleri af landsbyboere. Det er et interessant kunstgreb at sammenblande rammehistorie, dagbogsnotater og hovedpersonens fiktive roman, hvori han også selv spiller en stor rolle, men det skaber også en del gentagelser og sinker en gang imellem flowet i historien. Sprog og skrivestil ligger fint i tråd med fortællingens lidt gammeldags indhold.

Ulykkelig kærlighed og hverdagsdramatik ses også i den historiske Ramsherred.