Det kommer som en overraskelse for forfatteren Oscar K., at hans grandfætter i Vemb har efterladt ham hele sin ejendom: et byhus med indbo. Da han kommer til byen, skærpes hans nysgerrighed, da han i efterladenskaberne snart aner konturerne af et anderledes og langt mere vidtfavnende liv, end han havde forestillet sig. Han begynder en systematisk efterforskning af fætteren, Erling K's, og ikke mindst hans ukendte japanske penneveninde, Keikos, liv. Bogens scenografi er imponererende og vil tiltale enhver med hang til mysterier. En døv husbestyrerinde med en indladende niece. Et skjult barn, en herreløs hund og en underliggende stemning af selvmord og afvigende sex. Det er imidlertid langt fra en thriller, Oscar K. har skrevet, men derimod en klassisk historie om menneskers søgen. Der er lagt et tykt røgslør ud over, hvem der gemmer sig bag pseudonymet Oscar K. Det skal jeg ikke pille ved her, blot vil jeg nævne, at Vejen til Vemb vil tale til et langt bredere publikum end pseudonymets to første bøger Tango mortale og Brev til Walter Benjamin & Rejsende i litteratur , uden at der derfor er skruet ned for de litterære ambitioner.