Bøger / faglitteratur

Vejrvarsler og himmeltegn


Beskrivelse


Vejrfænomener og hvordan de påvirker vores hverdag, og hvordan man i tidligere tider har taget varsler af tegn på himlen og vejrets beskaffenhed for at kunne forudsige, hvordan vejret blev næste dag.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. okt. 2005

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 17. okt. 2005

Forfatteren, der også har skrevet opslagsbøger om flag og fester, samler her de vejrvarsler og himmeltegn som bl.a. fortidens bønder, fiskere og sømænd tog alvorligt. Teksten er suppleret med nutidige fakta om det danske vejr. Forordet er af Henrik Voldborg, der opfordrer til "husk, at langt de fleste vejrregler skal tages med et stort gran salt". Således indskærpet slår jeg straks op på efterårsvarsler. Her står bl.a. om 1. november, allehelgens dag, at bonden i gamle dage denne dag hugger en spån af et bøgetræ, og er spånen tør bliver vinteren kold og streng, men er den våd bliver vinteren også våd. Det må jeg prøve. Ellers tuder stormene, regnen risler og solen skinner i denne bog, hvor man så i forlængelse af sin bøgespån til juni kan tage varsel af sommeren fx 15. juni, hvor regn denne dag giver regn i de efterfølgende 30 dage, Om stormvarsler kan man bl.a. læse "Er kvierne tyregale, er det, fordi der kommer storm". Som lykkelig hesteejer kan jeg tage varsel af hestene, når de knubber rygge eller gentagne gange ryster hovedet, så er det nemlig med at vippe regnhætten op. Eller, hvis hestene nikker med hovedet gennem længere tid, så er tordenvejr undervejs. Det vil jeg da lige checke, selvom hestene nok tror jeg er blevet tosset, når jeg på deres mindste nik kigger mod himlen. Flere nyere lignende bøger, men denne er et godt bud på den blivende bog på hylden om vejrvarsler.


Vejret

Årg. 28, nr. 1 (2006)

af

af

John Cappelen

Årg. 28, nr. 1 (2006)