At være "veldrejet" med timeglasfigur og faste baller er nok de fleste kvinders drøm. Denne drøm er indenfor rækkevidde, lover Anna Bogdanova, der i sin nyeste bog præsenterer et træningsprogram, der vil bringe dig i mål på blot 9 uger.
Efter et indledende afsnit om teorien bag træning og omskulpturering af kroppens muskler følger 8 tests for fokuspunkter, af fx bækken og balance, hvormed man kan tjekke sin krops nuværende form. I bogens træningsprogram præsenteres de forskellige øvelser med store farvefotos, tekst samt tips til hvordan man selv kan ned- og opjustere sværhedsgraden. Øvelserne udføres med 1 times ugentlig, effektiv træning. Læseren opfordres efterfølgende til at finde sin egen forbrændingstype i en simpel test, for derved at kunne optimere sin kost i forhold til type og træning. 8 kvinder har på forhånd afprøvet programmet og man kan læse om deres erfaringer og oplevelser, når de præsenteres som cases rundt om i bogen.
Inspirerende og flot livsstilsbog, med et træningsprogram, der er lige til at gå til og kan udføres derhjemme.
Sundhedsbøger er både populære og velkendte på bibliotekerne og der er udgivet flere af danske, kvindelige coaches de seneste år. Man kan finde lignende programmer hos Michelle Kristensen, i fx Mission sundSkyhøj forbrænding. Anna Bogdanova har også udgivet Skyhøj forbrænding, hvor der i højere grad er fokus på forbrænding og stofskifte, men som supplerer hendes nye bog fintSundhedsbøger er både populære og velkendte på bibliotekerne og der er udgivet flere af danske, kvindelige coaches de seneste år. Man kan finde lignende programmer hos Michelle Kristensen, i fx Mission sund. Anna Bogdanova har også udgivet , hvor der i højere grad er fokus på forbrænding og stofskifte, men som supplerer hendes nye bog fint.