Bøger / faglitteratur

Velgørenhed


Beskrivelse


"Lad ikke de faldne blive liggende". Sådan lyder det fra en kirkelig velgørende forening i 1876 i denne bog om den private velgørenhed i 1800-tallets Danmark. Til den historisk interesserede læser.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. sep. 2020

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 16. sep. 2020

"Lad ikke de faldne blive liggende". Sådan lyder det fra en kirkelig velgørende forening i 1876 i denne bog om den private velgørenhed i 1800-tallets Danmark. Til den historisk interesserede læser.

"Det gennemgående tema i al denne velgørenhed var bestræbelserne på at gøre de fattige mennesker fra de lavere sociale klasser til gode samfundsborgere". Sådan skriver forfatteren i sin socialhistoriske bog om privat dansk velgørenhed med fokus på København. Bogen beskriver såkaldte "understøttelsesforeninger", som starter i 1866 med "Christianshavns Understøttelsesforening" og de religiøse bevægelser, hvor mange stadig eksisterer fx "Kirkens Korshær og "Frelsens Hær". En vigtig spiller på området er "Indre Mission", hvor bogen refererer fra 8 foredrag, pastor Harald Stein (1840-1900) afholdt. Bogen tager også læseren med, når udpegede "undersøgere" besøger fattige hjem, hvor de skelner mellem "værdigt trængende" og "uværdigt trængende". Synsvinklen er middelklassens, og de fattige kommer ikke selv til orde. Blandt de mange velgørende foreninger, som nævnes i bogen, er fx også "Foreningen til forvildede unge Pigers Frelse. Sidste afsnit har overskriften "Fra privat til offentlig". Del af serien "100 danmarkshistorier". Karin Cohr Lützen er lektor på Roskilde Universitet.

Fremragende og tilgængelig historieformidling, når den fungerer bedst.

En anden bog er fx Menneskekærlighedens værk.