Bøger / faglitteratur / erindringer

Vendepunktet : rapport om et liv


Beskrivelse


Den tyske forfatter Klaus Manns (1906-1949) erindringer fra barndommen i Katja og Thomas Manns hjem, som teaterkritiker i 1920'ernes Berlin og tiden i exil i 1930'erne og 1940'erne med portrætter af datidens kunstnere som bl.a. André Gide, Max Ernst og Salvador Dali.

Anmeldelser (14)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. feb. 2010

af

af

Flemming Faarup

d. 4. feb. 2010

Denne selvbiografi er skrevet med store litterære kvaliteter. Forfatteren (1906-1949) fortæller om sin opvækst i Tyskland, nazismens fremkomst, eksil i USA og tilbagekomst til et sønderbombet land. Målgruppen er på den måde meget bred, idet både biografilæsere og historieinteresserede vil få noget ud af bogen.

Forfatteren er søn af Thomas Mann. Han fortæller om sin barndom og ungdom i Tyskland på en meget levende måde. Han siger et sted, at en selvbiografi må beskrive det, der har mere end blot personlig relevans og gyldighed. Og det mestrer han. Der er en spændende udvikling i beskrivelsen af hans liv i første halvdel af forrige århundrede. Hans tidlige barndom beskrives, som han som voksen husker tilbage. Beskrivelsen af ungdom og voksentid er blandet med gengivelser af dagbogsnotater. Først ureflekterede betragtninger, senere overvejelser over hvad der foregår omkring ham. Som læser følger man med i den stigende bevidsthed og intellektuelle udvikling. Rifbjerg skriver i sit forord, at bogen kan sammenlignes med Proust: På sporet af en svunden tid.

Klaus Mann er mest kendt for Mefisto, men har også skrevet en lille bog om Herman Bang. I 1991 udkom 1. udgave, baseret på originalen fra 1942. Denne 2. udgave har en tilføjelse om tilbagekomsten til Tyskland efter krigen.

En meget godt skrevet biografi med relevans og almengyldighed og samtidig en god skildring af udviklingen i Tyskland fra kejserrige til naziregime og dettes fald.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Torben Wendelboe

d. 18. dec. 2018

Klaus Manns selvbiografi er et af de store dokumenter om vort århundredes første halvdel - og oversættelsen af den er altså meget velmotiveret og velkommen. I kunstnerisk henseende kan denknapt stå mål med en Elias Canettis erindringsværker, men den er ligefuldt et fascinerende og gribende værk. - Bogen tegner naturligvis først og fremmest et portræt af Klaus Mann selv, en levendeog engageret intellektuel, en begavet og ræsonnerende iagttager af sin turbulente tid indrammet af de to verdenskrige. Mann blev født 1906 - og døde for egen hånd 1949, dybt desillusioneret overudviklingen efter krigen. - Men bogen er fuld af andre portrætter, faderen, den store forfatter Thomas Mann er naturligvis væsentlig, men hele kliken omkring Klaus Mann får tegnet portrætter, mangefår en trist skæbne, også i bekendtskabskredsen er selvmordene talrige. Og en stribe af berømtheder passerer gennem bogens univers, ofte med kort, rammende karakteristik. Bogen rummer lykkelige ogulykkelige stunder,ungdommeligt gå-på-mod og resignation, den er åben og ærlig uden at være selvudleverende. Også væsentlig som baggrund for Klaus Manns øvrige forfatterskab, hvoraf en del joheldigvis efterhånden foreligger på dansk.


Jyllands-posten

d. 23. feb. 2010

af

af

Mikael Busch

d. 23. feb. 2010


Berlingske tidende

d. 12. mar. 2010

af

af

Claes Kastholm

d. 12. mar. 2010


Kristeligt dagblad

d. 26. juni 2010

af

af

Moritz Schramm

d. 26. juni 2010


Weekendavisen

d. 12. mar. 2010

af

af

Jan Bo Hansen

d. 12. mar. 2010


Information

d. 4. dec. 1991

af

af

Lars Bonnevie

d. 4. dec. 1991


Litteraturmagasinet Standart

Årg. 5, nr. 5 (1991)

af

af

Steen Klitgaard Povlsen

Årg. 5, nr. 5 (1991)


Weekendavisen

d. 24. jan. 1992

af

af

Niels Barfoed

d. 24. jan. 1992


Kristeligt dagblad

d. 18. okt. 1991

af

af

Anders Raahauge

d. 18. okt. 1991


Jyllands-posten

d. 12. dec. 1991

af

af

Hans Andersen

d. 12. dec. 1991


Berlingske tidende

d. 21. nov. 1991

af

af

Johan de Mylius

d. 21. nov. 1991