Bøger / skønlitteratur til børn / rim

Venner i går og i morgen - og senere, når jeg er stor


Beskrivelse


Billedbog med rimet tekst om et får, der i fortiden, nutiden og fremtiden hygger sig med sine venner og familie. I fortiden blev han født, i nutiden har han fødselsdag, og i fremtiden vil han være kaptajn på et skib.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. jan. 2012

af

af

Marianne Agger

d. 4. jan. 2012

Billedbog om tid og venner gennem hele livet. Bogen henvender sig til børn fra 3 år og kan bruges både i hjemmet og institutionerne, når emnet "venskab" tages op. Forsiden er fyldt med farver og har et levende udtryk.

Bøger af hollandske Hans Kuyper er ikke at finde på de danske børnebiblioteker, men illustrator Alice Hoogstad kendes fra tegningerne til børnebøger af Haye van der Heyden. Der er ikke noget vigtigere i livet end venner og familie, så her er en bog om livets sande værdier. I rim bestående af fem sætninger på hvert opslag, fortælles der i kronologisk rækkefølge om et får, der oplever forskellige ting i fortiden for fire år siden, i sidste uge, i går og i morges og hen til nutiden, hvor han fejrer sin fødselsdag og til sidst i fremtiden, hvor fåret skal være kaptajn på et skib med alle vennerne ombord. Skolegang, fritid og de hjemlige rutiner kommer historien også lidt ind på. Opslagene er fyldt med søde, farveglade og deltaljerige illustrationer, der matcher rimet på den pågældende side. Fårets venner består af glade dyr i alle mulige afskygninger. Jeg synes ikke, rimene er helt så mundrette og gode at læse op, som man kunne ønske, men teksten hænger udmærket sammen.

Der findes mange billedbøger om venskaber, men jeg er ikke stødt på nogen som denne med en rimet tekst, så den kan bringe lidt nyt ind i samlingen.

En sød og anderledes bog om et emne som alle børn kan forholde sig til.



Informationer og udgaver