Bøger / faglitteratur / breve

Venskabets pris : Francesco Petrarcas breve i udvalg


Beskrivelse


Udvalg af den italienske humanist og sonetdigter Francesco Petrarcas (1304-1374) latinske prosabreve fra samlingen Familiares (fortrolige breve), Seniles (alderdomsbreve) og Disperse (breve udgivet af andre end Petrarca selv).

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Torben Wendelboe

2008

Værket henvender sig til alle, der interesserer sig for verdenslitteraturen, men det har også ved sit anlæg bud til dem, der interesserer sig for europæisk kultur- og idé-historie.

Dante, Boccaccio og Petrarca udgør den ikke-antikke italienske litteraturs hovedfigurer. Dante og Boccaccio er pænt repræsenteret på dansk, mens Petrarca er sørgeligt underbelyst. Det reparerer prof.emer.dr.phil Eric Jacobsen så væsentligt på med denne oversættelse af Petrarcas latinske prosabreve fra samlingerne Familiares (de fortrolige), Seniles (alderdomsbreve) og Disperse (breve udgivet af andre end Petrarca selv). Oversætteren karakteriserer humanisten Petrarca som moderne, måske postmoderne, og det giver god mening viser det sig under læsningen af denne brevrigdom, hvor man kommer tæt på en fascinerende personlighed og stor digter. Værket har en stor indledning, hvor Petrarca portrætteres og forankres litteratur- og idéhistorisk, og det er meget nyttigt, ligesom de afsluttende biografier af omtalte personer. Det er et fremragende værk. Litteraturfortegnelse. Personregister. Enkelte ill.

Værket udgives i forlagsserien Renæssancestudier og kan anvendes som de øvrige eller som forlænget læsning af Søren Sørensens fordanskning af digtene, Canzoniere, 2005.

Værket lukker noget af væsentlig lakune i vores oversættelseslitteratur og giver for første gang mulighed for at se læse og forstå denne fremragende humanist og digter i større omfang. En fremragende indsats.


Sfinx

Årg. 31, nr. 4 (2008)

af

af

Hanne Roer

Årg. 31, nr. 4 (2008)