Den franske filosof Glucksmann anskuer sygdom og andre onder fra en filosofisk synsvinkel. Den aktuelle anledning er aids: den fejlslagne kondomkampagne og skandalen om hiv-inficeret donorblod til blødere i Frankrig - bogen er skrevet i 1993. Sygdomme som aids, tuberkulose, kræft, syfillis og pest fremkalder bestemte (følelsesmæssige) reaktioner. I det moderne samfund fortrængninger: gennem åndelig blindhed, fornægtelse og fortielse opbygges en opfattelse af ufejlbarlighed og forvrænget opfattelse af normalitet. Glucksmann sammenligner med den mere realistiske opfattelse, som han mener at finde hos de antikke græske filosoffer, f.eks. etikken i Hippokrates' lægelige værker. Derudover bruger han moderne filosoffer og eksempler fra verdenslitteraturen: Moliere, Goethe, Hamlet. Kendskab til alle disse er en stor fordel ved læsningen, idet bogen bestandigt bevæger sig fra det ene til det andet. Hvert kapitel følges af citater fra debatten om aids mv. Sproget iøvrigt er letlæst, blomstrende og følelsesladet. Glucksmann udgav i 1984 en bog imod pacifismen og for opbygning af en atomstyrke, og er kendt i intellektuelle kredse i Danmark.