Bøger / faglitteratur

Verdens farligste land? : Pakistan mellem militærherredømme, ekstremisme og demokrati


Beskrivelse


Er Pakistan "verdens farligste land"? Det spørgsmål forsøger den tyske mangeårige Pakistan-kender og politolog Jochen Hippler at besvare i denne skildring af det pakistanske samfund.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juli 2013

af

af

Per Månson

d. 4. juli 2013

Stykker af bogen kan bruges til opgaveskrivning, men bogen henvender sig først og fremmest til den, der søger dyb indsigt i Pakistans forhold.

Forfatteren er en tysk politolog med speciale i Pakistan, som han har besøgt en snes gange siden 1988. Han giver en grundig indføring i historien om det landområde, der i 1947 blev til Pakistan og indtil 1971 også omfattede det nuværende Bangladesh. Dernæst beskæftiger han sig med landets økonomi, samfundsforhold og regioner og har et omfattende kapitel om de mange militærdiktaturer og få skrøbelige demokratiske perioder. Den tyske udgave er fra 2008, men er efterfølgende ført op til valget i maj 2013 til den danske udgave. Oversætteren, der selv er berejst i Pakistan, giver sin personlige vinkel i et efterord. Det er en afbalanceret og analyserende bog, der giver en flig af forståelse for de mange modstridende kræfter i og signaler fra landet. Illustreret med en række historiske sort/hvid-billeder og indsatte farvefototavler taget af forfatteren. Omfattende noteapparat og litteraturliste.

Der findes på dansk ikke nyere fremstillinger, der er så grundige som denne.

En grundig og velafbalanceret bog om Pakistan.



Informationer og udgaver