Bøger / faglitteratur til børn

Verdens mest utrolige historier : det bedste fra Fortean Times


Beskrivelse


400 eksempler på uopklarede mysterier, uforklarlige hændelser, underlige tilfælde, spøjse nyheder, sære naturfænomener, kuriøse hændelser og ukendte væsner. Til underholdning og overvejelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. nov. 2002

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 19. nov. 2002

Bogen rummer op mod 400 eksempler på uopklarede mysterier, uforklarlige hændelser, underlige tilfælde, spøjse nyheder, sære naturfænomener, kuriøse hændelser og ukendte væsner, men er der tale om svindel, ikke anerkendt naturvidenskab, para-et-eller-andet eller helt logiske forhold? Svaret er læsernes egen afgørelse, og resultatet afhænger af holdning og temperament, men uanset svaret er der tale om underholdende læsning, for på trods af en grundlæggende seriøsitet er humoren et gennemgående træk i bogen. Der bringes mange korte notitser fra aviser og blade over hele verden suppleret med lidt længere artikler, og det hele er illustreret med fotos eller tegninger. Oplysningerne er inddelt i tematiske opslag, og alle oplysninger har præcise kildeangivelser. Bogens niveau for sandhed er nok, at der er tale om en skønsom blanding af sjov og videnskab. En indledning af Lyall Watson giver bogen en videnskabskritisk vinkel, men vil nogle se niveauet for videnskab og underholdning samt vurdere anvendeligheden yderligere, kan hjemmesiden www.forteantimes.com besøges, for her findes det tidsskrift, som alle oplysningerne kommer fra. Til underholdning og overvejelse for især unge og voksne.