Paul Bergsøe, som døde i 1963, ville i år være fyldt 100 år, hvilket forlaget markerer ved at genudsende succesbogen fra 1959. Udgaven er gennemgribende revideret, hvorved den jo egentlig bliver et falsum, idet Bergsøe bruger jeg-form i en tekst, der er omarbejdet. Men det er gjort nænsomt, indskud og tilføjelser passer diskret ind i stilen. Der er dog sket en drejning mod det mere detaillerede og eksakte, bl. a. har historiske begivenheder fået vedføjet årstal. De mange talstørrelser er omhyggeligt ajourførte, nogle blot med en decimal, andre helt grundlæggende (universets alder fordoblet, dets udstrækning ligeså). Ang. universets oprindelse har udviklingen støttet eksplosionsteorien, medens Bergsøe i 1959 holdt sig neutral. Naturligvis er quasarer (opdaget 1963), pulsarer (opdaget 1968), den nyeste radioteleskopudvikling og hele rumfartseventyret og dets resultater med. Men det er stadig Bergsøes bog, med den stærke betoning af, hvor små vi er. Den er tænkt som en usystematiskappetitvækker, og det gør den jævne, fængslende tekst den velegnet til. Udstyret er næsten uændret. Register savnes, men der er en udførlig indholdsfortegnelse.