Til læsere af en ny genre- og formatbrydende litteratur. En bog i den eksperimenterende ende af dansk litteratur.
Vi elsker maskiner. Rasmus Halling Nielsen elsker maskiner. Eller gør han nu det? Det kan være han er en maskine eller robot, der blot har kopieret og samplet fra andre tekster og skabt en ny bog. Bogen er skrevet af Rasmus Halling Nielsen og starter ud som en kriminalroman, en genre alle kender. Derefter skifter den hastigt og ofte stil og hopper mellem forskellige litterære genrer. Ved læsning hvirvles man langsomt selv ind i en efterforskning, hvor meget af teksten gentages, eller samples, andre steder. Gentagelserne i teksten får det hele til at virke næsten meditativt maskinelt, og der er flere spor i bogen, som skiftevis forlades og samles igen. Der er ikke som sådan en samlet narrativ historie, men mange små historier, som blandes ind og ud af hinanden, ikke elegant, men det er heller ikke meningen, men maskinelt. Vi elsker maskiner.
Halling Nielsen befinder sig i spændingsfeltet mellem den litteratur, som er næsten ovre i kunstfeltet, han hører i hvert fald hjemme hos fx en eksperimenterende digital pionerer som Kenneth Goldsmiths "Soliloquy", en bog som blot er afskrifter af alt det, han har sagt i en uge. Halling Nielsens stil minder også om den konkrete poesi, hvor ord og tekst blot er former, som man kender det fra fx Per Højholt.
Ambitiøs og original bog med en udefinerbar charme. En smal udgivelse som kræver noget af sin læser.