Mørke og stemningsfulde digte med en stærk politisk undertone, der henvender sig til et smalt publikum af fortrinsvis unge lyriklæsere. Forfatteren er forholdsvis ny på den danske lyrikscene, så hun skal formidles.
Man kan læse digtsamlingen her, og især bogens første og tredje del, som en kommentar til samfundet i dag, hvor fx, som beskrevet i bogens tredje del, kærligheden over grænser bliver obstrueret af regler udført af mennesker, der betragter andre mennesker med et anderledes udseende som dyr. Eller som i første del hvor der beskrives et samfund, der gør mennesker til tomhjernede reptiler, og som derfor er nemmere at manipulere med. Man kan også læse den som en skræmmende fremtidsvision, der ikke har meget tilovers for samfundets magtbærere, og hvor verden er én stor krigszone. Omslaget er grafisk lækkert og enkelt, med et ansigt der virker opløst og en tekstboks, der skjuler øjnene men afslører bogens titel. Sproget er mørkt og bogens slutning efterlader intet håb for fremtiden.
Forfatteren har udgivet to digtsamlinger, og især hendes forrige Villa fra 2007, har flere elementer tilfælles med Vi er amøber, bl.a. de drømmeagtige sekvenser og forfatterens kredsen om temaet, identitet.
Dyster men fremragende digtsamling om en grum politisk situation/fremtidsscenarium, for måske især den unge lyriklæser.