Med en diktion, der har rødder i den danske sensymbolistiske tradition d.v.s. Ole Sarvig og Paul Borum - placerer Henrik S. Holck sig langt fra årets øvrige lyrik-debutanter. Vi må være som alt består af 4 afdelinger eller måske snarere satser - der gentager og varierer bogens gennemgående tema: at forløse jeget/Mennesket (med stort M) gennem et sprog, der er "helt fri af alle drømme i det tænkelige", m. a. o. et sprog der kan ophæve grænsen mellem indre og ydre, bevidsthed og krop, jeg og omverden. Her fungerer elementer fra naturen - især havet, fuglene - som symboler på denne grænseoverskridende frihed og danner sammen med "lyset/denne sivende begyndelse -" ny basis for vækst, livsdrift. Med en sådan ambition løber forf. naturligvis den risiko, at det hele falder sammen som et korthus. Ganske vist kan man enkelte steder finde digte, der i næsten bibelsk forstand moraliserer. Men taget som helhed er Vi må være som alt en imponerende debut: stilistisk meget sikker og med enmusikalitet, der som kompositorisk princip er sjælden. Bogen vil nok ikke blive den store publikumsmagnet, men forhåbentlig tiltrække lånere, som i forvejen er bekendt med filosofisk poesi.