En bog om alkohol for og om unge. Et emne de fleste enten har stiftet erfaring med, eller for de fleste vedkommende nok vil gøre det. Bogen består dels af facts og interviews og dels af fiktion i form af syv sammenhængende noveller. Novellerne har det til fælles, at de syv hovedpersoner alle har været til den samme fest, og i deres historier, hører vi deres variation af festen, og hvordan det kan gå når alkohol kommer ind i billedet. En fest af den type, de fleste unge har været deltager i. Bogen er skrevet i et nutidigt sprog og er meget mundret, og vil falde fint i tråd med målgruppens sprogbrug. Den er en engageret og kompetent fremstilling af forholdet mellem alkohol og de unge. Samtidig med fiktionen, er der kapitler med fakta som: Danskernes druk, alkohol og fængsel, alkoholforbrug, promiller, gode råd og tillid. Alle kapitlerne er suppleret med statistikker og aktuelle tal fra Sundhedsstyrelsen. Bogen sluttes af med litteratur, adresser og websites En bog som alle unge lige burde læse lidt i, for den sætter tanker i gang og kan måske være med til, at der er nogle, der lige tænker sig om en ekstra gang!.