Film / nonfiktion / dokumentarfilm

Vi ved, hvad der er bedst for dig


Beskrivelse


Fire unge mænd med indvandrerbaggrund fortæller deres historier om, hvordan de enten selv har været udsat for, eller har udsat andre for socialt pres i forbindelse med kærester og ægteskab, uddannelse, religion og påklædning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. jan. 2015

af

af

Ellen Skall Sørensen

d. 16. jan. 2015

"Det er min opgave at finde mit livs kærlighed. Ikke min families". Omtrent sådan siger en af de medvirkende mænd om den sociale kontrol, der føres i nogle indvandrerfamilier. Vil kunne ses med udbytte af drenge/mænd, der havner i samme situation og kunne bruges til opgaver om emnet.

I filmen kommer fire unge mænd til orde, der alle har følt social kontrol på egen krop i forskellig grad og med forskellige konsekvenser til følge. En har giftet sig dansk, men måtte indgå forskellige kompromisser. En har efter bortføringsforsøg slet ingen kontakt med sin familie. En, hvis forældre havde alt for store ambitioner skolemæssigt på hans vegne, har et ønske om at komme til at arbejde i butik og genskabe kontakt med familien. Fælles for dem er, at de forstår de problemer deres familier er oppe imod, og hvilke mekanismer, der får familierne til at handle, som de gør. Khaled (dansk gift) har mange råd til de drenge/mænd, der havner i samme situation og har svært ved at se, hvilken vej de skal gå: vælge familien eller helt eget liv.

Film om hvad social kontrol kan føre til, og hvad man kan gøre for selv at få indflydelse på eget liv uden fuldstændigt at droppe forbindelsen til familien. Den fortæller om det sociale pres, mange unge mænd med indvandrerbaggrund er udsat for på en god og meget vedkommende måde.

Der er ikke andre film om social kontrol og ikke særligt mange nyere bøger om emnet.