Bøger / faglitteratur / bibliografier

Videndeling der virker : sådan arbejder I med netværk


Beskrivelse


Summary: Mange steder i danske organisationer er der behov for at arbejde mere praksisnært med videndeling og opkvalificere den videndeling, der allerede foregår i dagligdagen, så det bliver meget mere værdiskabende. Undersøgelser viser at vidensnetværk naturligt nedbryder siloer, mentale barrierer, giver større helhedsforståelse for forretningen og understøtter at best practice spreder sig. Men succesfulde netværk opstår ikke af sig selv. Videndeling handler om at skabe resultater hurtigere og bedre sammen end vi kan hver for sig. Det handler om bedre bundlinje og masser af hard core økonomiske tal – men det handler i høj grad også om øget arbejdsglæde og personlig og faglig udvikling for den enkelte medarbejder. Ved at vi deler viden, samarbejder på tværs og har fokus på helheden og fællesskabet, så løfter vi hinanden til nye højder, og oplever derigennem også en højere grad af glæde ved at gå på arbejde. I denne bog får du i første del af bogen praksisnær inspiration, tips og gode råd, til hvordan I konkret styrker jeres organisation til endnu mere videndeling i dagligdagen. I anden del af bogen vil du få viden om, hvordan I specifikt arbejder med interne netværk som en effektiv metode til videndeling på tværs, der virker.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. okt. 2018

af

af

Jytte Bræmer

d. 19. okt. 2018

Omfanget af videndeling er vigtigt for en virksomheds bundlinje, innovationskraft og succes. En bog for ledere og HR-folk om, hvordan man får det til at fungere.

Graden af videndeling hænger i høj grad sammen med netværk i virksomheden. Derfor indeholder bogen også en del om viden om netværk, stærke og svage bånd og kvaliteten i begge typer. Forskellige typer af viden beskrives, videndeling kan ikke sættes på en bestemt formel. Noget viden kan systematiseres, den såkaldte eksplicitte viden. Hvorimod den tavse viden kræver andre og langt mere komplicerede metoder. Barrierne for videndeling er intern konkurrence, silotænkning og det såkaldte blufærdighedssyndrom. Ønsker man resultater skal man opbygge vidennetværk, og her er tovholderen vigtig. Bogen afsluttes med konkrete råd til at lede disse netværk, og indeholder en del cases. Litteraturliste og stikordsregister.

Lille letlæst bog om emnet, der er både velskrevet og nem at gå til. Der er mange lavthængende frugter og lavpraktiske råd, der kan sættes i gang i morgen. Det sværeste kan være den kulturændring, der måske er nødvendig i virksomheder, der er præget af megen intern konkurrence og fokus på individuelle præstationer.

En meget mere dybtgående viden om emnet kan man få i Bedre videndelingCorporate networkingLedelse af netværk, og vil man vide mere om teorierne om netværk er det Corporate networking og Ledelse af netværk, man skal søge tilEn meget mere dybtgående viden om emnet kan man få i Bedre videndeling, og vil man vide mere om teorierne om netværk er det og Ledelse af netværk, man skal søge tilEn meget mere dybtgående viden om emnet kan man få i Bedre videndeling, og vil man vide mere om teorierne om netværk er det Corporate networking og , man skal søge til.


Jyllands-posten

d. 3. nov. 2018

af

af

Ulla Bechsgaard

d. 3. nov. 2018