Bøger / faglitteratur til børn

Videre sejled vi nu : Odysseens efterliv i analyse, litteratur og kunst


Beskrivelse


Odysseus og kvinderne (Kirke ; Sirenerne ; Kalypso ; De forføriske kvinder ; Nausikaa ; Penelope) ; Rejsen (Drømmen om "Ithaka" ; Rejsen til dødsriget ; Odysseens geografiske rum) ; Hjemkomsten ("Nymfegrotten" ; "Den store hjemkomst" ; Opgøret med bejlerne ; Genforeningen ; Den evigt stræbende Odysseus) ; En helhedstolkning af Odysseen ; Odysseen i filmen (Filmatiseringer af Odysseen ; Filmperspektiveringer af Odysseen).

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. mar. 2010

af

af

Torben Wendelboe

d. 25. mar. 2010

Værket henvender sig if. forfatterens forord til undervisning i oldtidskundskab med tilgrænsende fag, altså primært gymnasieundervisningen.

Homers storladne versdrama Odysseen om kong Odysseus' lange rejse fra Troja til hjemøen Ithaka er om noget blevet sindbilledet på selve rejsen. Odysseus (og hans mænd) oplever voldsomme begivenheder som passagen mellem Skylla og Charybdis, behageligheder som bedøvelsen hos lotofagerne og sanselighed hos Kirke og Kalypso - og så endelig er hjemkomsten, jo også et voldsomt drama. Thiedecke behandler disse temaer i oversigtsartikler og parret med såvel andre analyserende tekster som med andre litterære paralleller. Det præsenterer hele tematikken godt, ligesom fx en fortolkning af Odysseus' rejse som tilblivelsen af det moderne menneske, der efter processen med at styre behov og drifter kan optræde rationelt og styrende, præsenteres overbevisende. Værket kommer på de relativt få sider godt omkring emnet og kan slutte af med et lille tillæg om Odysseus og filmen. Litteraturfortegnelse. Velillustreret med såvel fx antikke som nyere kunstneres skildringer.

Forfatteren har tidligere udsendt fx de parallelle Antikkens skulptur og dens efterliv, 2007 og Antikkens billedverden og dens efterliv, 2009, dette nye værk er fuldt så anvendeligt som disse.

Skønt primært rettet mod undervisningen i gymnasiet er værket så bredt orienteret og så tilpas lettilgængeligt, at det vil være for alle læsere med interesse for bogens emnekreds.