I Fornemmelser (1977) fortalte Kampmann historien om en ung biseksuel mand, hans indre splittelse og forhold til omverdenen. Den sluttede med at han blev gift. Fortsættelsen begynder medskilsmissen. Der er to børn i ægteskabet, som ikke længere kan opretholdes på normal vis. Christian har et ret fast forhold til en der hedder Børge, men alligevel kan han ikke leve uden sin kone ogbørnene. Forholdet til den øvrige familie er problematisk, det bliver ikke mindre problematisk af, at Christian og Helene flytter ind i et nyt hus og indretter sig i hver sin etage. Jalousi-scenermed vennen, en følelse af utilstrækkelighed over for sin iøvrigt forstående kone, analyserende selvransagelser og et næsten håbløst forsøg på at finde en balance følger skiftevis. Rejser tiludlandet veksler med nye oplevelser, men intet kan ændres. Den grundlæggende splittelse mellem legeme og sjæl, vilje og natur kan erkendes, men aldrig forenes. Sjældent har man set det beskrevetmed en så lidenskabeligklarhed, selv-udleverende måske, men med en mærkelig krystalklar objektivitet. Det er det, der er kunst.